Fotograf Rasmus Flindt Pedersen troede egentlig, at demonstrationen på Blågårds Plads mod Rasmus Paludan var ved at stilne af. Han stod på Korsgade omtrent midt mellem en flok kampklædte betjente og de drenge, der tidligere havde kastet med sten og kanonslag.

”Pludselig, da jeg kiggede lidt væk, kom der en fyr op på siden af mig med en brosten i hånden og slog mig på siden af hovedet. Og da jeg vender mig rundt, bliver jeg igen slået med en brosten på den anden side af hovedet,” fortæller han.

Oplevelsen er voldsom, men Rasmus Flindt Pedersen slap forholdsvis uskadt fra overfaldet. På skadestuen kunne de konstatere, at han ud over småskrammer havde fået en trykket bugspytkirtel. Psykisk er han også ovenpå igen.

”Jeg var til psykolog, for det mener jeg altid, man skal gøre. Men jeg er en rimeligt robust type,” fortæller han.

Aggressive Brøndby-fans

Overfaldet på Rasmus Flindt Pedersen er ikke enestående. Men på Ekstra Bladet, som han var på opgave for, oplever man, at volden mod journalister og fotografer er eskaleret.

”Det sidste år har der været tre rigtig slemme overfald plus en episode for nylig, hvor det var tæt på at gå galt. Det omfang har vi ikke oplevet før, og det er også noget, ledelsen anerkender,” fortæller Jonas Sahl, der er journalist og arbejdsmiljørepræsentant på avisen.

Det er især ved demonstrationer, at risikoprofilen er skærpet. Et andet eksempel, som Jonas Sahl nævner, er de store fodboldopgør, hvor fan-marcherne også har karakter af demonstrationer.

”Især når Brøndby-tilhængere marcherer gennem byen, er vi meget opmærksomme på sikkerheden. Der er nogle grupperinger der, der er meget aggressive og har set sig særligt sure på pressen,” fortæller han.

Samtidig er sikkerhedsforanstaltningerne på Ekstra Bladet blevet skærpet. Administrerende redaktør Ole Sloth fortæller, at man i dag hyrer sikkerhedsvagter for fotografer og journalister på særlige opgaver – eller, som han formulerer det: ”Nogle, der holder øje med dem.”

Usynlige vagter

”Det er noget, vi har indført som en del af den værktøjskasse, vi kan benytte os af. Ikke fordi tingene er blevet værre, men fordi vi er blevet klogere. Det er tale om nogle rigtig dygtige mennesker, som er helt anonyme og går i et med miljøet,” siger han om vagterne.

Ole Sloth mener ikke, der er tale om, at risikoen er forøget for journalister og fotografer på arbejde. Men han vil hellere være på forkant i forhold til sikkerheden.

”Vi gør det ud fra devisen om rettidig omhu – hvorfor ikke gøre det, hvis det kan øge sikkerheden? Vi bruger dem efter individuelle vurderinger, for eksempel fra vores fotochefs side, af hvilket job der er tale om,” siger Ole Sloth.

Han nævner også, at avisen sender stadig flere journalister og fotografer gennem det såkaldte HEAT-sikkerhedskursus, og at de kompetencer, man opnår der, sagtens kan blive nyttige på dansk jord, for eksempel hvis der opstår uroligheder under en demonstration.

Fransk skrækscenarie

Jonas Sahl slår fast, at det er enkelte tosser, der står bag volden. Men han ser alligevel et sammenfald mellem stigningen af voldelige episoder mod journalister og den måde, pressen omtales på i den offentlige debat. For nylig skrev Journalisten om ’De gule veste’-demonstrationerne i Frankrig, hvor der har været mange eksempler på, at journalister er blevet overfaldet eller truet, fordi de generelt bliver udskreget som fjender af bevægelsen. Det er det scenarie, han frygter.

”Vi har jo set skræmmende videoer fra Frankrig, og der er vi heldigvis slet ikke endnu. Men jeg er bekymret for en udvikling, hvor det bliver mere legitimt at udsætte journalister for overgreb. Jeg tror, der er en sammenhæng med, at der er en hård retorik mod journalister i den offentlige debat. Det gælder også politikere, der taler om journalister som nogen, der kun er ude på at lave ballade. Og den slags tror jeg forplanter sig ned på gadeplan, særligt når folk har fået alkohol at drikke,” siger han.

Ole Sloth vil ikke kommentere, om han oplever, at der er opstået en mere fjendtlig holdning over for pressen i offentligheden.

Fik undskyldning

Også Rasmus Flindt Pedersen kommer til at tænke på ’De gule veste’, når han skal forsøge at forstå, hvorfor vold lader deres aggressioner gå ud over pressen.

”Det er jo ikke noget personligt – det er branchen, man går efter. Jeg tror, at de her fyre, der kastede sten mod Paludan, oplever, at de ikke bliver respekteret i debatten og af samfundet. Det er også det, man ser i Frankrig. Når man ikke oplever, at samfundet respekterer en, bliver det legitimt at gå efter samfundets institutioner, som pressen også ses som en del af,” siger han.

I forbindelse med det overfald, han blev udsat for på Nørrebro, kom der efterfølgende en fyr hen til ham og undskyldte og sagde, at det skete, fordi overfaldsmændene troede, han fotograferede for politiet.

”Jeg ved ikke, hvem den fyr var, og om det passer. Uanset hvad er det jo ikke en undskyldning for at slå andre mennesker med en brosten.”

Han har ikke selv haft andre voldelige oplevelser på det seneste. Men det, han hører fra fotograf-kolleger, er, at sikkerhedsrisikoen er øget.

”Jeg så selv en af Ekstra Bladets journalister blive overfaldet 1. maj sidste år, og jeg husker ikke, at det har været sådan tidligere. Jeg fotograferede for eksempel ved Ungdomshus-demonstrationerne, og der var ikke det negative fokus på pressen. Så jeg kan godt genkende, at det er blevet mere risikabelt.”

Ekstra Bladets fotografer er som regel freelancefotografer, der er tilknyttet på fast basis. Jonas Sahl slår dog fast, at det er medarbejdere, man i huset passer på og føler ansvar for på linje med de fastansatte.