search

Ansatte i den offentlige sektor tør ikke udtale sig til pressen

 Ansatte i den offentlige sektor tør ikke udtale sig til pressen. De overfortolker deres loyalitetspligt og frygter repressalier fra arbejdsgivere.JURA. »Vi har en god tradition i Danmark for en vidtgående ytringsfrihed. Vi skal tale frit og sige vores mening ligeud til hinanden.«Sådan sagde Statsministeren i sin nytårstale på den første dag i 2006.Men i den offentlige sektor, som statsministeren er overhoved for, er der snarere tradition for at holde sin kæft.

 
Ansatte i den offentlige sektor tør ikke udtale sig til pressen. De overfortolker deres loyalitetspligt og frygter repressalier fra arbejdsgivere.

JURA. »Vi har en god tradition i Danmark for en vidtgående ytringsfrihed. Vi skal tale frit og sige vores mening ligeud til hinanden.«

Sådan sagde Statsministeren i sin nytårstale på den første dag i 2006.

Men i den offentlige sektor, som statsministeren er overhoved for, er der snarere tradition for at holde sin kæft.

»De færreste offentligt ansatte kender deres rettigheder. Mange tror, det er forkert at udtale kritik af forhold, der vedrører deres arbejde, selv om de udtaler sig som privatpersoner. De frygter for repressalier fra deres arbejdsgivere. Der er behov for en holdningsændring i det danske samfund, så vi kan få løftet denne dyne af overfortolket loyalitet,« siger Anne Louise Schelin, der er chefjurist i Dansk Journalistforbund, hvor hun blandt andet rådgiver journalister om deres omgang med kilder.

Hun bakkes op af afdelingsforstander ved Danmarks Journalisthøjskole Oluf Jørgensen:

»Offentligt ansatte deltager ikke nok i debatten. Vi mangler kvalificerede indlæg fra folk, der ved, hvor skoen trykker. Det er vigtigt, at principperne om ytringsfrihed bliver kendte og respekterede i den offentlige sektor,« siger han.

Der findes ingen lovtekst, der direkte omhandler offentligt ansattes ytringsfrihed, ligesom der heller ikke findes nogen paragraf i funktionærloven, der eksplicit omtaler offentligt ansattes loyalitetspligt.

Men det er almindelig retspraksis i Danmark, at hensynet til ytringsfriheden står over loyalitetshensynet over for arbejdsgiveren. Offentligt ansatte har som altovervejende hovedregel lov til at udtale sig om ting, der foregår på deres arbejdsplads, så længe de gør det som privatpersoner og ikke på vegne af institutionen.

Ansatte, der bliver fyret på grund af udtalelser til pressen, kan slæbe deres arbejdsgiver i retten – hvis det vel og mærke kan bevises, at fyringen skyldes deres udtalelser.

Hvert år undersøger folketingets ombudsmand adskillige sager, hvor offentligt ansattes ytringsfrihed bliver knægtet, og han udstikker jævnligt påtaler til arbejdsgivere, der har krænket de ansattes ytringsfrihed.

Ifølge advokat Tyge Trier, der har behandlet en lang række sager om ytringsfrihed, løser retssager og ombudsmandsundersøgelser kun en del af problemet.

»I et lille land som det danske er der betydelige risici for den, der viser civil courage ved at udtale sig til pressen. Erfaringen har vist, at der ikke er grænser for fantasien, når det kommer til at finde måder at vanskeliggøre forholdende for den pågældende,«
siger Tyge Trier.

Han peger på mobning og udelukkelse fra arbejdsmarkedet som mulige konsekvenser af åbenmundethed blandt ansatte.

Justitsministeriet har på baggrund af et beslutningsforslag fremsat af SF nedsat et udvalg, der skal beskrive lovgivningen om ytringsfrihed for offentligt ansatte. Det skal også vurdere, om der er behov for en lovændring.

Udvalget afholdt for nylig sit sidste møde og forventes at offentliggøre en betænkning i løbet af foråret. Herefter skal emnet til debat i folketinget.

»Det er vigtigt at skabe tillid«

KILDEPLEJE. »Jeg har været ude for, at en kilde trak sig ud i sidste øjeblik, hvor der var taget billede og alting. Så ærgrer man sig da. Det er vigtigt at skabe tillid, så kilden er tryg ved at stå frem,« siger Lotte Havemann, der er journalist på fagbladet Sygeplejersken.

»Nogle gange er det en god idé at udvide retten til at gennemse citater. Jeg måtte engang give en sygeplejerske lov til at læse historien igennem ti gange. Det var omstændeligt, men det gjorde, at der blev luget ud i misforståelser, og til sidst kom der flere detaljer med, som gjorde historien mere spændende,« siger Lotte Havemann.

»Jeg har også engang sagt til en kilde: 'Det der vil jeg ikke citere dig for, for så bliver du fyret.'«

Fyret for at tale med pressen smæk. Flere sager i 2005 har vist, at det ikke er ufarligt for offentligt ansatte at tale med journalister.

Sygeplejerskerne Helle Rehtmar og Helle Eriksen blev i maj fyret fra metadon-behandlingsstedet Enghaven i København efter at have udtalt sig til B.T. om udleveringen af metadon. Fyringen blev varslet, allerede inden artiklen var trykt, og her hed begrundelsen 'graverende loyalitetsbrud'. På den egentlige fyreseddel var begrundelsen ændret til 'langvarige samarbejdsproblemer'. Sagen ligger nu hos en ekstern advokat, som forhandler med arbejdsgiveren om et eventuelt forlig. De to sygeplejersker har efterfølgende haft svært ved at finde arbejde.

Loyalitetspligten over for arbejdsgiveren er også centrum for en sag i Beredskabsstyrelsen. Skolechef i Beredskabsstyrelsen Bjarne Kjems skrev et kritisk debatindlæg i Politiken den 19. september 2005 om terrorberedskabet i Danmark. Herefter blev han bedt af forsvarsminister Søren Gade om at afgive en skriftlig 'loyalitetserklæring'. Sagen bliver nu undersøgt af ombudsmanden.

Det udløste desuden påtale fra ombudsmanden i 2005, da en vicekriminalinspektør ved rigspolitiet i 2003 gav en vicekriminalkommissær, der var efterforskningsleder i en drabssag, forbud om at udtale sig offentligt om manglende mandskab til efterforskningen af sagen.

Lov og ret

»Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingen sinde på ny indføres«. (Danmarks Riges Grundlov paragraf 77)

»Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed og frihed til at modtage eller meddele oplysninger eller tanker, uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til landegrænser.« (Menneskerettighedskonventionen artikel 10)

Retspraksis ved domstolene er – og folketingets ombudsmand har flere gange slået det fast – at offentligt ansatte med få undtagelser gerne må udtale sig som privatpersoner om deres arbejdsplads. Undtagelserne gælder viderebringelse af oplysninger der er omfattet af tavshedspligt samt meningstilkendegivelser fra personer, der er med til at træffe beslutninger, særligt i perioden op til at en beslutning skal træffes.

Sådan får du udtalelser fra en offentlig ansat

1. Find en person, der er parat til at udtale sig. Det kan for eksempel være en, der allerede er gået opad i systemet og har forsøgt at råbe ledelsen op uden held. Typisk er tillidsrepræsentanter mere villige end andre til at udtale sig, fordi det er en del af deres opgave som medarbejdernes repræsentanter.

2. Læg ud med at tale uforpligtende. Gør det klart, at du ikke bruger vedkommende som kilde uden deres samtykke. At vedkommende har tillid til dig som journalist, er afgørende for, om personen vil udtale sig.

3. Skab klarhed om konsekvenserne ved at udtale sig. Tal igennem med vedkommende, hvad der kan gå galt. Hvor farligt er det at udtale sig? Hvad er det værste, der kan ske? På den måde sørger du for, at dine kilder ved, hvad de går ind til. Samtidig kan det bidrage til, at nogle kilder bliver mindre bange.

4. Henvis til gældende lov og retspraksis (se ovenfor). Fortæl kilden, at vedkommen har grundlovssikret ytringsfrihed og ret til at udtale sig offentligt om sin arbejdsplads, så længe det sker på egne vegne og ikke strider imod regler om tavshedspligt. Ved at demonstrere din juridiske viden viser du, at du er en troværdig og professionel journalist.

5. Vær ekstra omhyggelig med at citere korrekt. Send eventuelt citater til ekstra gennemlæsning, og udvid retten til at foretage ændringer og modificeringer af udsagn.

6. Sørg for, at der hersker klarhed om, hvorvidt personen udtaler sig på egne eller institutionens vegne. Det er den person, der udtaler sig, der får de negative konsekvenser, hvis udtalelsen bliver misforstået, men som ansvarlig journalist sørger du for ikke at bringe dine kilder i problemer.

Kilder: Lotte Havemann, Oluf Jørgensen og Anne Louise Schelin.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen