Al Jazeeras kontor i Tunesiens hovedstad Tunis forbliver aflåst, efter bevæbnede politistyrker stormede mediet for ti dage siden.
Det skriver Voice of America.
Konflikten sker efter at præsident Kais Saied fyrede premierministeren og suspenderede parlamentet. Det har skabt uro i landet, hvor præsidentens rivaler beskylder ham for at undergrave demokratiet.
Ifølge Voice of America er mediets ansatte forment adgang til bygningen, ligesom at udstyr og computere er blevet beslaglagt.