Advokat John Adamsen fik sig noget af en overraskelse, da han en sen september-aften blev ringet op af Jyllands-Posten. Journalisten ville gerne have en kommentar på, at John Adamsen ville blive tiltalt for advokat-sjusk i PFA-sagen.
»Jeg måtte fortælle journalisten, at han var bedre informeret end mig selv,« siger John Adamsen.
Dagen efter kunne både Berlingske Tidende og Jyllands-Posten bringe nyheden om tiltale.
John Adamsen har klaget til statsadvokat Karsten Hjort, som nu vil bruge utraditionelle metoder til at finde lækken. Han har bedt Københavns Politis telefonselskab om at udlevere en liste over opkald ind og ud fra Politigården. Omkring 60 politifolk vil nu få deres telefonvaner nærlæst.

Ikke mord
»Enhver sag, der indebærer noget strafbart, vil være alvorlig nok til at bede telefonselskabet om en liste over samtaler,« siger Karsten Hjort.
I Dansk Journalistforbund er der ikke forståelse for statsadvokatens metoder.
»Det er stærkt kritisabelt. Man må afmåle midlerne i forhold til forbrydelsen,« siger næstformand Christian Kierkegaard.
Statsadvokaten kan som udgangspunkt ikke se noget galt i metoden. Han skelner dog mellem sager, hvor abonnenten, i dette tilfælde Københavns Politi, selv er villig til at udlevere listen, og sager hvor abonnenten ikke er det.
»I denne sag har jeg ingen betænkeligheder. Jeg vil nødig tage stilling til hypotetiske sager, men hvis abonnenten siger nej, så må jeg bare indhente rettens kendelse på, at vi skal have listen,« siger Karsten Hjort.
»Jeg kunne forstå metoden, hvis der var tale om en mordsag eller anden alvorlig kriminalitet. Men det er jo slet ikke tilfældet i denne sag. Den slags undersøgelser gør det meget vanskeligt for pressen at arbejde,« siger Christian Kierkegaard.
Dag Holmstad på Jyllands-Posten skrev avisens historie om tiltalen mod Thorsens afvokater.
»Det er altid ubehageligt at skulle kigges i kortene, men statsadvokaten passer vel blot sit arbejde. Vi gør, hvad vi kan for at beskytte vores kilder, og at det nu teknologisk er blevet muligt at få et detaljeret overblik over telefonsamtaler, må man vel blot acceptere,« siger Dag Holmstad.
Statsadvokaten ser telefonlisterne som sit eneste våben.
»Jeg vil ikke kontakte avisredaktionerne for at finde kilden. Det har jeg prøvet et par gange tidligere, og jeg får ikke noget ud af det. Der er en kildebeskyttelse, som jeg er nødt til at respektere,« siger Karsten Hjort, som ikke er optimistisk med hensyn til sandsynligheden for at lokalisere lækken.

Find Holger
Hos Københavns Politi ønsker man at finde lækken så hurtigt som muligt.
»Nu har vi vel alle lært af Plejebo-sagen, at man ikke skal dømme folk på forhånd. Men hvis det virkelig viser sig, at lækken findes her hos politiet, så er det meget beklageligt,« siger chefkriminalinspektør Per Larsen.
»Jeg har ikke noget ønske om at skose pressen i denne sammenhæng. En luns kød kan være så appetitlig og se så velsmagende ud, at det kan være svært at modstå den. Det er lækken, der bærer hovedansvaret,« siger Per Larsen.
Et par dage efter lækken til Berlingske Tidende og Jyllands-Posten mindede han sine kolleger om deres tavshedspligt på et personalemøde. Tilsyneladende havde indskærpelsen ikke den store effekt. To uger senere kunne Børsen nemlig bringe Merete Vestergaards fortrolige vidneliste mod Kurt Thorsen. Også denne læk indgår i statsadvokatens undersøgelse.