Annonce-boom hos Nyhedsavisen

Siden februar har den islandsk-ejede gratisavis fordoblet sin annoncemængde. Men prisen på annoncerne skal stadig stige med 500 procent, før avisen løber rundt.

Siden februar har den islandsk-ejede gratisavis fordoblet sin annoncemængde. Men prisen på annoncerne skal stadig stige med 500 procent, før avisen løber rundt.

Hvis man i disse uger slår op i Nyhedsavisen, er der mobiltelefoner, sportstøj og eksotiske rejser over det hele. I uge 21 nåede gratisavisen et foreløbigt højdepunkt med knap 180.000 spaltemillimeter på en uge. Det betyder, at salget af annoncer er fordoblet siden starten af februar.
Antallet af spaltemillimeter viser, at der i alt var omkring 15 sider med annoncer hver eneste dag.
Det viser tal som TNS Gallup har lavet til Journalisten. Til sammenligning viser TNS Gallups tal, at konkurrenten 24timer endnu ikke har haft en uge, hvor der i gennemsnit var mere end otte sider om dagen.
Nyhedsavisens adm. direktør Morten Nissen Nielsen mener, at der er flere grunde til fremgangen:
»Vanerne for annoncering er under forandring. Annoncørerne har fået øje på de nye muligheder, Nyhedsavisen giver, og de melder om god effekt af annonceringen. Samtidig er vi billigere på kontaktpriserne end de gamle dagblade.«
Når Nyhedsavisen har så mange flere annoncer end 24timer, skyldes det dog ikke nødvendigvis, at der er mange flere firmaer, der vil eksponeres i avisen. Avisens måde at give rabatter til kunderne spiller derimod en stor rolle for omfanget af annoncerne, forklarer Gitta Steffensen, der er chef for printmedia hos Carat:
»Avisen gik ud og lovede annoncørerne en million læsere, og det har de ikke. Så ud over at give rabat på prisen kompenserer de ved at give gratis genindrykninger. Alt efter kampagnens størrelse og hvem kunden er, følger der altså en eller to gratis annoncer med.«
Morten Nissen Nielsen afviser, at Nyhedsavisen giver rabat i form af genindrykninger. Avisen justerer i stedet priserne efter antallet af læsere:
»Det er nyt i en branche, hvor de gamle dagblades læsertalsfald normalt er fulgt op med prisstigninger på annoncerne. Nyhedsavisen har skabt konkurrence, og det er glædeligt for annoncørerne.«
Med de 15 siders annoncer pr. dag er Nyhedsavisen nået dertil, hvor avisen ville kunne løbe rundt – hvis annonceprisen vel at mærke lå på det niveau, som avisen meldte ud, da den begyndte at udkomme. Prislisten på Nyhedsavisens hjemmeside er ikke blevet ændret siden da og fortæller fortsat, at en spaltemillimeter koster 54 kr. Rabatterne gør imidlertid, at den reelle pris snarere befinder sig omkring otte-ni kr., vurderer flere mediebureauer.
Ifølge Journalistens beregninger har Nyhedsavisen udgifter på 1,5 millioner kroner for hver udgivelsesdag. Det betyder, at avisen skal seksdoble annonceprisen for at hænge hænge økonomisk sammen med den nuværende annoncemængde.
Men det kan blive svært at få prisen ret meget opad med de nuværende læsertal på omkring 300.000, siger Gitta Steffensen fra Carat:
»Der er så mange aviser at vælge imellem for annoncørerne, at de kan blive ved med at presse prisen langt ned. Forsøger én af aviserne at holde fast i en højere pris, flytter kunderne deres penge til en anden.«
Morten Nissen Nielsen fastholder imidlertid, at avisen er kommet for at blive:
»JP/Politikens Hus og Berlingske har lavet mange regnestykker på Nyhedsavisens drift. Indtil videre har jeg ikke set noget, der er i nærheden af at ramme plet. De drømmer om, at vi stopper, og det forstår jeg godt. Men jeg må skuffe dem. De får ikke monopolet og de høje annoncepriser tilbage.«
Lykkes det ikke Nyhedsavisen at hæve annonceprisen over det nuværende leje, bliver det meget vanskeligt at få avisen til at løbe rundt. Hvis man laver det teoretiske tankeeksempel, at avisen med de nuværende priser ikke havde andet end annoncer på alle sider, og derfor sparede samtlige journalister væk, ville hvert eksemplar være nødt til at have mere end 100 sider for at give sorte tal på bundlinien.

 

1 Kommentar

Nis Kielgast
12. JUNI 2007
Rettelse
"De nuværendse læsertal på omkring 300.000" som omtales i ovenstående artikel er retteligt 391.000.

Og mon ikke de stille og roligt stiger den kommende tid? Det har i hvert fald været tendensen indtil nu.

Venlig hilsen

Nis Kielgast, Nyhedsavisen