Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
11:34 02.05.2022 Anna Sol Jørgensen

Anne Sophia Hermansen skifter til en ’klog, fordomsfri og nysgerrig’ avis

Anne Sophia Hermansen skifter til en ’klog, fordomsfri og nysgerrig’ avis

Anne Sophia Hermansen har de seneste år været kulturkommentator for Berlingske. Mathias Svold/Ritzau Scanpix

Berlingske vinker farvel til kulturkommentator Anne Sophia Hermansen, der i stedet bliver skribent og anmelder for Weekendavisen.

Det oplyser Anne Sophia Hermansen i et opslag på Facebook.

Selv betegner hun Weekendavisen som en avis, der er ’klog, fordomsfri og nysgerrig’.

”Her er man mere optaget af ånd end af penge, og her giver man ordet til dem, der har mod og ikke bare til dem, der er imod,” skriver hun og tilføjer:

”Jeg vil fortsat rejse rundt i landet og holde foredrag, ikke mindst fordi jeg har opdaget, at man bliver en bedre kulturkommentator og samtidsdebattør af at forlade sit skrivebord. Det er nemlig sådan, at kultur er noget, der leves, huskes og skabes af mennesker i fællesskab og sjældent i ensomhed på en computerskærm. Eller i bobler på sociale medier.”

Anne Sophia Hermansen har tidligere været chef på Berlingskes kulturredaktion AOK. Det var en stilling, hun forlod i 2020, og flere medier har beskrevet, at flere medarbejdere led under dårlig ledelse under Anne Sophie Hermansen. Noget, som Berlingske-chefredaktør Tom Jensen beklagede i marts.

 

 

SENESTE NYT

Flere nyheder