I dag har journalisterne i DR Danmark genoptaget arbejdet. Men de har stadig ikke fået svar på det centrale kritikpunkt, som udløste den overenskomststridige strejke i går: Hvorfor må Niels Lindvig ikke fortsætte med at arbejde i sin opsigelsesperiode på 12 måneder?
Han vil gerne arbejde, kollegerne vil gerne have ham på redaktionen, og lytterne giver tydeligt udtryk for at de også gerne vil beholde ham. Ovenikøbet skyldes fyringsrunden til at starte med, at DR skal spare. Så det virker ifølge medarbejderne på DR mærkeligt, at man ikke kan bruge et årsværk fra en kompetent journalist. I brevet til ledelsen begrundede medarbejderne i DR Danmark deres arbejdsnedlæggelse således:
”Det er ud fra et økonomisk såvel som et redaktionelt perspektiv meningsløst ikke at udnytte hans specialviden og kompetencer i hans opsigelsesperiode, sådan som han selv ønsker det. Vi er desuden chokerede over, at ledelsen har forment vores kollega adgang til arbejdspladsen – og dermed forhindret ham i at vedligeholde sin markedsværdi som journalist.”
Uforståelig arbejdsnedlæggelse
Direktør i DR Danmark Anne-Marie Dohm har ingen forståelse for arbejdsnedlæggelsen:
»Det er ikke forståeligt, at man nedlægger arbejdet på grund af det her. Det er en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, og det er beklageligt, at vores seere nu bliver ramt af det,« siger Anne-Marie Dohm
Kan du ikke forstå, at det virker mærkeligt for medarbejderne, at DRs ledelse giver et arbejdsforbud – som Niels Lindvig selv kalder det – til en medarbejder, som gerne vil arbejde i de 12 måneder, opsigelsen varer?
»Jeg kan ikke kommentere på Niels Lindvig. (…) Det som man også er nødt til at forholde sig til her er, at vi taler ikke om et arbejdsforbud eller noget som helst lignende. En fritstilling er ikke en straf. Det er en mulighed, man har. Både i forhold til den enkelte medarbejder, som kan komme videre i ny beskæftigelse eller i videreuddannelse. Men for arbejdspladsen er det også en mulighed, hvis man vil lave noget omstrukturering og hurtig vil i gang med en ny måde at tilrettelægge arbejdet på.«
Hensyn til omstrukturering
Selv om du ikke vil tale specifikt om Niels Lindvig kan man da sige, at der i hvert fald er et tilfælde, hvor den fyrede medarbejder ikke ser fritstillingen som en mulighed, men derimod gerne vil arbejde.
»Det vil altid være sådan, at man tager hver enkelt tilfælde og løser det, som det nu kan lade sig gøre. Og dér må man tage to hensyn. Dels til medarbejderen dels til afdelingen eller arbejdspladsen, hvis man gerne vil lave omstrukturering.«
Jeg forstår stadig ikke, hvorfor man ikke bruger den kompetente arbejdskraft, som man har betalt for og som ønsker at arbejde – også andre steder i huset. Jeg mener, den arbejdskraft skal vel erstattes af andre med – mindre licensbetalerne skal have et ringere produkt?
»Når man bliver bedt om at spare og løse andre opgaver i medieforliget, så prioriterer vi jo om. Der er nogle opgaver, vi løser fremadrettet, der er andre vi løser på en anden måde, og så er der nogle opgaver, vi ikke vil løse mere.«
Uanset strategiske opgaver, så har I en kompetent udlandsjournalist, I skal betale løn til i et år, som gerne vil arbejde. Hvorfor kan I ikke bruge ham?
»Jeg vil ikke kommentere på en enkelt person.«
Andre fyrede må godt arbejde
Fællestillidsmand Anne Serlev fortæller, at mange af de andre, der er fyret i DR, gerne må fortsætte arbejdet i deres opsigelsesperiode. Hvis man har en dygtig journalist, hvorfor kan DR så ikke bruge den arbejdskraft?
»Der kan være mange årsager til, at man ikke vil bruge den arbejdskraft. Den ene grund kan være, at medarbejderen ønsker at gå selv. Den anden grund kan være, at afdelingen ønsker at omlægge til ny struktur, som man skal arbejde med fremover. Noget andet er, at de stillinger, der måtte være i DR over de næste tolv måneder, de bliver slået op,« siger Anne-Marie Dohm.
Selv om der er ny struktur på den pågældende afdeling, hvorfor kan man så ikke finde et plads et andet sted i DR til en journalist, I skal betale løn til, som gerne vil arbejde, og som laver et produkt, licensbetalerne tydeligvis gerne vil have?
»Så er forudsætningen, at der skal være en stilling et sted. Vi har lavet en økonomiplan. Det hele er begrundet i økonomi…«
Højere op i helikopteren
Det lyder meget bureaukratisk. Hvis man ved, man har en udgift på en halv million til en kvalificeret medarbejder, hvorfor kan man så ikke finde en funktion til ham?
»Det kan man i nogle tilfælde. Det handler altid om, hvad man individuelt finder ud af, når den pågældende medarbejder ikke skal være i den pågældende afdeling længere. I nogle tilfælde – det er det jeg prøver at forklare dig – nedlægger man stillingen med det samme.«
Det har du sagt. Nu taler vi om, hvorfor man ikke kan blive omplaceret.
»Det gælder såmænd også for omplacering. I det tilfælde, at man laver en omplacering i 12 måneder, og man skal i en helt anden afdeling, så er det en forudsætning, at den pågældende opgave skal løses dér.«
Det lyder stadig meget bureaukratisk. Det handler om udlandsjournalistik. Er der virkelig ingen afdelinger i DR, der gerne vil have et gratis årsværk med en kompetent udlandsjournalist? Det ville være til glæde for personen selv, til glæde for kollegaerne og til glæde for licensbetalerne. Og det kan ikke lade sig gøre, fordi ledelsen ikke opretter den rigtige stilling, der passer til det?
»Du er nødt til at have helikopteren lidt højere op. Det er faktisk ikke én medarbejder. Det er faktisk 100 medarbejdere. Plus der er 70 stillinger, der er blevet nedlagt. Der er ikke nogen, der ikke er dygtige og kompetente, og det er ikke mere bureaukratisk, end hvis der kommer ledige stillinger i den pågældende periode, så kan man søge dem.«
Opdateret 23/10 12.36: Nogle i debatten læste et citat fra Anne-Marie Dohm i artiklen, som om det var sagt af Anne Serlev. Vi har tilføjet "siger Anne-Marie Dohm". Læs forklaring i debatfeltet.
17 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kære læsere
Nogle her i debatten har læst et citat fra Anne-Marie Dohm i artiklen ovenfor, som om det er udtalt af Anne Serlev.
På Journalisten markerer vi altid spørgsmål, som vi selv stiller, med kursiv. Derfor er denne passage fra artiklen hhv. Journalistens spørgsmål og Anne-Marie Dohms svar. Citatet er altså ikke Anne Serlevs.
Fællestillidsmand Anne Serlev fortæller, at mange af de andre, der er fyret i DR, gerne må fortsætte arbejdet i deres opsigelsesperiode. Hvis man har en dygtig journalist, hvorfor kan DR så ikke bruge den arbejdskraft?
»Der kan være mange årsager til, at man ikke vil bruge den arbejdskraft. Den ene grund kan være, at medarbejderen ønsker at gå selv. Den anden grund kan være, at afdelingen ønsker at omlægge til ny struktur, som man skal arbejde med fremover.«
For at undgå, at passagen bliver misforstået, har vi tilføjet "siger Anne-Marie Dohm" efter citatet.
Bedste hilsner
Andreas Marckmann
Digital redaktør, Journalisten
ja, Anne, det er utroligt dårligt skrevet, og det tåler ikke at blive gentaget.
Undskyld, er Anne Serslev ikke tillidsmand? For hvem?
kære Venner, Det er ikke mig der har sagt disse ord men Anne-Marie Dohm:
Det er bare umådelig dårligt skrevet.
»Der kan være mange årsager til, at man ikke vil bruge den arbejdskraft. Den ene grund kan være, at medarbejderen ønsker at gå selv. Den anden grund kan være, at afdelingen ønsker at omlægge til ny struktur, som man skal arbejde med fremover. Noget andet er, at de stillinger, der måtte være i DR over de næste tolv måneder, de bliver slået op.«
Tak for den, Jesper Grundwald !!!
Flere