Journalisten og forfatteren David Trads bliver angrebet for manglende journalistisk integritet i nogle usædvanligt hårde boganmeldelser hos Politiken og Weekendavisen.

David Trads har skrevet en ny bog om sin nære ven gennem 15 år. Hovedpersonen er den tidligere direktør og bestyrelsesformand hos fodboldklubben FC København og Parken Sport & Entertainment Flemming Østergaard, alias Don Ø.

På forsiden af bogen står der ”David Trads i samarbejde med Flemming Østergaard”. Og i både bogens forord og flere andre steder i bogen lægger David Trads sin tætte relation til Flemming Østergaard åbent frem. De er nære venner og har spist, drukket og rejst sammen i 15 år.

"Journalistisk kursmanipulation"

Men selvom David Trads på ingen måde forsøger at skjule sit forhold til Flemming Østergaard, er anmelderne nådesløse i deres kritik.

De henviser til, at der i bogen bogens forord også står, at den er skrevet ”ud fra journalistiske principper”. Men ifølge de to avisers anmeldere har David Trads’ bog intet med journalistik at gøre.

”David Trads har skrevet 'Exit Parken' og hævder, at det er journalistik. Det er det ikke. Det er journalistisk kursmanipulation,” skriver Politikens anmelder Bo Maltesen, der også er avisens retsreporter.

”Journalist Trads gør intet for at kradse i hovedpersonens jeg-er-uskyldig-i-alt-panser. Vi er i en ensrettet gade, væk fra Don Ø,” skriver Bo Maltesen og tilføjer:

”Tilbage står, at ”Exit Parken” som journalistisk bog er utroværdig, og det kan undre, at den velanskrevne David Trads udhuler sin journalistiske egenkapital ved ukritisk at lægge navn til vennens defensorat,” skriver Bo Maltesen, der blot giver bogen et enkelt hjerte i sin anmeldelse.

"Skamplet på David Trads' karriere"

Weekendavisen giver af princip hverken stjerner eller hjerter i sine anmeldelser. Men avisens anmelder mener, at David Trads er inhabil, og hun går endnu længere i sin kritik af både Trads og bogen.

”David Trads har skrevet et forsvarsskrift for sin nære ven, Flemming Østergaard, forklædt som journalistisk værk. Resultatet er en skamplet på David Trads’ karriere,” skriver Leonora Christina Skov.

Ifølge hende har David Trads ”overført Don Ø’s fodboldideologi på sit journalistiske virke og erstattet de regler, der gælder for god presseskik, med en massiv omgang mikrofonholderi, rygklapperi og vennetjeneste.”

Leonora Christina Skov tilføjer:

”Havde han ghostwritet bogen, så Don Ø stod som eneste afsender, eller havde han eksplicit set bort fra alle journalistiske principper og skrevet en vennebog, havde resultatet været et småkedeligt partsindlæg, men ingen skamplet på David Trads’ karriere. Jeg er ude af stand til at forstå, hvordan han har kunnet bilde sig selv ind, at den var en god idé, men som Michael Dyrby-skandalen beviser: Mænd gør uoverlagte ting, når de er forelskede,” skriver Leonora Christina Skov.

Trads: Jeg skjuler intet

David Trads forstår ikke kritikken fra anmelderne. Han mener, at det kan være en fordel for en biografisk bog, at forfatteren er meget tæt på hovedpersonen.

»Jeg vil ikke kommentere de konkrete anmeldelser. Men diskussionen om, hvorvidt man kan skrive en bog om sin ven, er relevant og nuanceret. Det vigtigste er, at jeg lægger præmissen for bogen klart frem i forordet. Der er intet i mit forhold til hovedpersonen, som holdes skjult,« siger David Trads til Journalisten.

»Det er jo ikke et ukendt fænomen, at skribenter skriver om folk, de kender, om folk de godt kan lide eller ikke kan lide. Men når man skriver om noget, der skal have biografiens præg, så mener jeg, det er bedst, at man er så tæt på personen som overhovedet muligt, frem for så langt fra personen som muligt,« siger David Trads.

Kritik gør indtryk

Weekendavisens anmelder mener, at du er så inhabil, at bogen er en skamplet på din journalistiske karriere. Giver den hårde kritik dig anledning til nogen form for selvransagelse?

»Nej, det er jeg fuldstændig ligeglad med. Det betyder ingenting,« siger David Trads til Journalisten.

Nogle timer senere skriver David Trads dog i en mail, at han ønsker at korrigere sit svar på dette spørgsmål:

”Ja, det gør selvfølgelig indtryk. Men jeg mener, at jeg i bogen gør meget ud af at lægge alt ærligt frem,” tilføjer David Trads.

Jeg har kendt ham godt i 15 år

David Trads forklarer i interviewet med Journalisten, at han mener, bogen giver et fair billede af hovedpersonen.

»Jeg mener, at bogen giver et rammende billede af Flemming Østergaard, og hvilket forløb han har været gennem, siden han forlod Parken. Så må læserne vurdere, om de kan lide bogen eller ej. Jeg har ingen problemer med min journalistiske etik. Det ville jeg derimod have, hvis læserne ikke blev gjort opmærksomme på mit forhold til Flemming Østergaard, men det bliver klart beskrevet,« siger David Trads.  

»Mit indtryk af Flemming Østergaard er skabt af, at jeg har kendt ham godt i 15 år. Ja, han har betalt for mange frokoster og mange øl, jeg har drukket. Det lægger jeg tydeligt frem. Hvis jeg forsøgte at skjule mit forhold til ham, så ville der for alvor være noget at angribe. Når jeg lægger det frem, så har jeg svært ved at forstå, at jeg skal angribes for det,« siger David Trads.

Dømt for kursmanipulation

Bogen er særligt kontroversiel, fordi Flemming Østergaard i byretten er blevet dømt for kursmanipulation af Parkens aktier. En dom, som Flemming Østergaard er uenig i og har anket til landsretten. 

Anmeldernes anke er, at du er inhabil, og at bogen fremstår som et langt forsvarsskrift for Flemming Østergaard. Hvad siger du til den kritik?

»Jeg hemmeligholder jo ikke noget om anklagerne og dommen. Tværtimod beskriver jeg ret nøje de anklager, som endte med at føre til retssagen og byretsdommen mod Flemming Østergaard. Bogen handler om en masse ting, der er foregået efter, at Flemming Østergaard trådte ud af Parken. Det er ikke et langt forsvarsskrift for ham, for selve retssagen fylder ikke særligt meget. Det er fortællingen om hans tid efter Parken, hans betydning for Parken og hans engagement for at komme tilbage,« siger David Trads.