ANMELDELSE. ”Med forbundne computere alle vegne kan vi nemmere gå barfodede og lommeløse rundt. Jeg synes, vi skal udvide folks bevidstheder med computerskærme i stedet for stoffer,” skrev Ted Nelson i 1970 i sin bog ’Computopia and Cybercrud’. Han kaldte sin fremtids Computopia for et Woodstock med computerterminaler, og sådan er det måske også blevet. I hvert fald for de verdensborgere, primært i den vestlige verden, der er blevet inviteret med til kalas.

Og for alle os er det gode spørgsmål så, hvordan vi skal navigere i dette teknologiske Woodstock. Skal vi rage frygtsomme eller fascinerede rundt? Måske begge dele. Men vi skal være alt andet end indolente. Alle former for ny teknologi rejser nemlig lige så mange spørgsmål, som de løser problemer for os mennesker – uanset om det er levendegørelsen af en Luke Skywalker-arm, et stykke 3D-printet bronkie eller algoritme-nyheder – og Morten Bay har helt frivilligt påtaget sig opgaven med at rejse den debat og sætte de mange fantastiske teknologiske fremskridt ind i moralsk, etisk og politisk kontekst. Og det bliver vi nødt til at gøre. 

Historien har nemlig allerede vist, at vi har en tragisk evne til at bruge meget af den nye teknologi destruktivt, som for eksempel når vi bruger de på mange måder så fremragende 3D-printere til våbenfremstilling – eller internettet til at overvåge hinanden. 

Morten Bay er teknologikorrespondent for Politiken og websitet recodere.dk, arbejder på en ph.d. på UCLA i informationsstudier og har tidligere skrevet to bøger om netværkssamfundet, ’Generation Netværk’ og ’Homo Conexus’. Og selv om hans emne i ’Velkommen til Computopia’ er yderst komplekst, vidtforgrenet og sine steder hysterisk teknisk, er han en ferm formidler, både i de journalistiske og anekdotiske fortællende afsnit og i de mere polemiske og politiske. Hans analyse af, hvorfor Edward Snowden-affæren uforståeligt nok fik os alle sammen op af sofaen, er tankevækkende og provokerende. For hvordan afgør man i Computopia, hvad der er i offentlighedens interesse? Og hykler vi ikke bare, når vi med højre hånd udtrykker vores vrede over den efterretningslignende overvågning på Facebook, mens vi med venstre forbryder os mod andres privatliv og poster billeder af folk og fæ?

Skal man tro Morten Bay, er den form for overvågning – eller undervågning, da den kommer nedefra – meget mere personlig, nærgående og potentielt farlig, end den overvågning nogen stat overhovedet kan komme i nærheden af at bedrive, hvorfor vi aldrig nogensinde må holde op med at diskutere og i bedste fald forsøge at løse Computopias magtgåde mellem stat, erhvervsliv og individ.

Velkommen til Computopia. Mennesker, magt og muligheder i en tempofyldt, teknologisk tidsalder 
Morten Bay
Gyldendal Business
266 sider, 300 kroner 

Lotte Kirkeby Hansen er freelancejournalist