Bog: We are indestructible

Forfatter: Mads Nissen

Forlag: Gost Books (192 sider, 490 kroner)

Anmelder: Julie Asmussen, grafisk designer, pr-medarbejder og underviser

Mindre end 700$. Det er, hvad det koster at få udført et mord i i 2016, hvor fotojournalist Mads Nissen bevæger sig rundt mellem kokainproducerende bønder, guerilla-grupper og toppolitikere i Bogota i den tumultariske periode, der opstår i kølvandet på, at den revolutionære oprørsgruppe FARC i sidste øjeblik og efter årelange forhandlinger beslutter sig for alligevel ikke at tiltræde den længe ventede fredsaftale i Colombia.

Forløbet – der senere og ved Nobelfredprisbelønnede præsident Juan Manuel Santo (som Nissen er sat til at følge i hælene på)s’ mellemkomst alligevel ender i en fredsaftale – er skildret i bogværket ‘We are indestructible’, der brænder sig fast i erindringen via såvel blændende skønhed som ødelæggende slag i mellemgulvet.

Der er nemlig noget på en gang indtagende og lusket ved Mads Nissens bog. Bedst som man som læser har kærtegnet den bløde lærredsindbinding og ladet fingrene følge guldsnittets fine relief, og med et uforvarende coffeetable-blik bladrer sig igennem værket, paradeløs paralyseret af den smukke indpakning og de mesterlige kompositioner, rammes man pludseligt og hårdt af Nissens evne til – gennem korte tekster og intime portrætter af såvel mennesker som huse, gader, landskaber og møbler – at formidle fortællingen, så man på et dybt plan både mærker de involveredes smerte og begriber kompleksiteten i det skrøbelige og skæbnesvangre spil om fredsprocessen:

Vi forstår, hvorfor kokainbønderne fravælger kaffedyrkningen til fordel for den mere indbringende kokainproduktion. Hvorfor de unge bandemedlemmer ender med at se på jobbet som lejemorder med selvfølgelighed. Hvorfor fredsforkæmperne kæmper videre trods trusler på livet, og hvorfor FARC-medlemmerne fravælger at få børn for at kunne rive teltpælene op øjeblikkeligt.

Billederne i ‘We are indestructible’ er ikke indlysende smukke som i Nissens ‘Amazonas’ fra 2013. Mere rå, nådesløse, søgende. Men altid med et æstetisk lag, der lader stoffet sive ind i beskueren og rodfæster fortællingerne for evigt. Som i billedet af de punktbelyste bjergsider, der ved første øjekast ligner små pittoreske landsbyer, lysende tivoliagtigt og tilsyneladende uskyldigt op i nattemørket, men som ved nærmere læsning vidner om den kunstige belysning brugt ved de mange småbønders intensive marihuanadyrkning.

Nogle gange har jeg så kort tid til at anmelde, at jeg ikke kan nå at mærke efter, om en bog gør varigt indtryk. Nissens bog har været med mig rundt i nogle uger nu, og såvel billeder som fortællinger har klipset sig fast i min hukommelse.