Bog: Der letzte Zeitungsleser 
Forfatter: Michael Angele
Forlag: Kiepenheuer & Witsch (160 sider, 16 Euro)

Anmelder: Mathias Irminger Sonne, freelancejournalist, Tyskland

Det ældste, der findes i verden, er formentlig gårsdagens avis. Men hvorfor har den tryksværtede papirstak stadig en magisk tiltrækningskraft på mange mennesker?

Det spørgsmål stiller den tyske journalist og redaktør Michael Angele, der med bogen ’Den sidste avislæser’ har forberedt en næsten nostalgifri nekrolog over printavisens forestående død.

Et af de mange svar er, at man ikke bare køber en god gammeldags avis på træ for at læse den, men også for at kunne læse den. Ligesom man ikke bare samler en bunke The New Yorker for at læse dem i sin ferie, og man ikke bare holder ferie for at læse en bunke gamle The New Yorker. Alligevel bliver de liggende der i bunken og kalder på en.

Derfor handler printavisens snarlige død heller ikke bare om, at én form for viderelevering af nyheder og analyser forsvinder. Det er ikke bare en kultur, men snarere en hel livsform, der snart er væk – et eksistentielt og ofte ritualiseret forhold mellem læser og avis, som næppe er muligt i digital form.

Netop denne livsform forsøger Angele at indfange i ’Den sidste avislæser’, som fungerer glimrende på sine egne præmisser: Den end ikke prøver på at være en struktureret analyse af digitaliseringsprocessen, men forbliver ét langt anekdote-ridt om papiravisen. For eksempel om den østrigske forfatter Thomas Bernhard, der kørte det halve Østrig tyndt i jagten på Neue Zürcher Zeitung. Forgæves. Og tragisk. For et "åndrigt menneske kan ganske enkelt ikke eksistere dér, hvor man ikke kan få Neue Zürcher Zeitung". At man i dag kan få den overalt i digital form, gør ikke nødvendigvis anekdoten forældet. For betyder det, at der i dag kan leve åndrige mennesker overalt? Tyskeren Michael Angele samler denne tråd op, da han sidder og læser avis i en hotellobby i New York og føler sig enormt kosmopolitisk. Indtil han opdager, at han sidder med sin smartphone i hånden og læser Spiegel online – på tysk forstås.

Som tidligere chefredakteur ved både printavisen Der Freitag og senere ved Tysklands første rene internetavis, Die Netzeitung, er Michael Angele dybt inde i begge verdener. Hans blik på den døende printavis er klart vemodigt, måske endda blidt lidende, men aldrig kulturpessimistisk eller dommedagsprofeterende.

Netop derfor følger man ham også gerne ind i papiravisens verden, hvor avislæsning ikke bare er et hurtigt nyhedstjek, men et kalejdoskopisk blik ind i omnibusavisens daglige udvalg af både nære og globale begivenheder. Man tager med Angele på avishentning og diskuterer søndags-Frankfurteren med konen over rundstykkerne. Og man tror på hans historier om mennesker, der er lige så afhængige af printaviser, som almindelige mennesker er det af deres smart phone.

Bogens mange anekdoter vil formentlig overvejende interessere læsere med en vis indsigt i tysk og især berlinsk avis-, café- og kulturliv. Men for alle kosmopolitter og avislæsere er der mange fine pointer at hente.