Nye gratisaviser er amatøragtige. Det skriver Journalistens to anmeldere om Aftenposten og Avisen hver/DAG, der i øjeblikket kæmper om de nordsjællandske læseres interesse.

Anmeldelse. Nye gratisaviser er amatøragtige. Det skriver Journalistens to anmeldere om Aftenposten og Avisen hver/DAG, der i øjeblikket kæmper om de nordsjællandske læseres interesse. Journalist Henrik Byager og grafiker Henrik Birkvig har anmeldt de to nye gratisaviser fredag den 26. marts, den første dag Aftenposten udkom. Hver/DAG udkom første gang den 9. februar. Oprindeligt var det meningen, at Aftenposten skulle udkomme som dagblad, men på grund af annoncekrig i området og uro om portostøtten udkommer Aftenposten indtil videre kun som ugeavis.

Forskellige helt ind i sjælen – en attentat-avis og en livsstils-avis.

»Hvis forfatteren Leif Panduro skulle have udgivet en avis, så ville den nok se ud som Aften-posten. Det er de moderne og lidt frustrerede, privilegerede menneskers problemer, glæder og sorger, den handler om,« siger Henrik Byager, der er journalist og arbejder med kommunikation og livsstil.

Han mener, at de to er forskellige både indholdsmæssigt og helt ind i deres sjæl. Hver/DAG er skruet hurtigt sammen. Ligesom gratisaviserne metroXpress og Urban har den mange korte telegrammer, blandet med lidt lokalstof og lidt udlandsstof.

»Den virker ikke, som om den er tænkt regionalt eller tænkt specielt til sin målgruppe,« siger Henrik Byager.

»Det er en attentat-avis, skabt for at slå noget andet ihjel og ikke for at være noget selv. Den mangler noget sjæl, noget ånd og noget glæde ved at eksistere,« lyder dommen.

Aftenposten er, ifølge Henrik Byager, i højere grad tænkt til området og de mennesker, der bor der.

»Det er en livsstilsavis, der koncentrerer sig om at tilfredsstille de værdier, man ved, eksisterer i det område,« siger han.

Henrik Byager bladrer i Aftenposten og understreger sin påstand ved at remse artikeltemaerne op: »skolernes karaktergennemsnit«, »indbrud i millionvillaen«, »risiko for alkoholrelateret død« og »priseksplosion på sommerhuse.«

»Selv om målgruppen har mange penge, og det ikke er eksistensen, der står på spil, så interesserer den sig for de nære ting.

Han lægger Aftenposten tilbage på bordet og retter sin opmærksomhed mod konkurrenten hver/DAG.

»Avisen her kommer derimod ikke ind på kroppen af læseren og bliver derfor mindre interessant og vedkommende,« siger han.

Han peger på forsidehistorien, der handler om NESA-milliarderne.

»Den historie appellerer ikke specielt til sine læsere. De har hørt historien mange gange,« siger han.

Han bladrer videre og lader øjnene glide ned over siderne. Bortset fra en design-guru på forsiden er billederne næsten mennesketomme, bemærker han. Der er billeder af døde træer i Dyrehaven, en lysmast og en finger i luften fra en skoleelev. Anmelderens dom falder prompte:

»Avisen mangler personlig vinkling også i sine billeder.«

Det alvorlige anmelderudtryk lyser pludselig op, som om han havde læst noget sjovt. Men det er netop det, han ikke har.

»Begge aviser mangler humor,« siger Henrik Byager med et smil.

»Der mangler noget sjovt. En skæv klumme. En satirisk tegning eller tegneserie. Der kunne laves en fed satire over Whisky-bæltet,« forestiller han sig og forklarer, at det kunne være med til at skabe identitet.

Generelt er anmelderen ikke imponeret. Problemet er, mener han, at aviserne skal skabe et behov i stedet for at dække et. Deres målgruppe er folk, der typisk bruger mange kræfter på at værge sig mod flere informationer. Derfor er det meget vigtigt, at folk føler, de nye aviser giver dem noget, de ikke kan få andre steder.

»Det gør Aftenposten. Den forsøger at ramme mennesker med noget, som lokalavisen ikke har muskler til, og som den landsdækkende avis ikke gider. Derfor har den nok en lidt større chance for at overleve,« vurderer Henrik Byager, men tilføjer, at det i virkeligheden er annoncekronerne, der kommer til at bestemme, om gratisaviserne overlever.

»Hver/DAG har måske mulighed for at få et stærkere fodfæste, fordi den udkommer oftere,« siger Henrik Byager.

Fornærmende layout – ligegyldigt og meget mystisk.

»Det ligner et produkt, der har været udsat for en gevaldig brainstorm, men hvor man bagefter har glemt læresætningen »kill your darlings«. Sådan beskriver Henrik Birkvig Aftenpostens layout.

Henrik Birkvig er ansat på Den Grafiske Højskole i København.

Det, som Henrik Birkvig kalder mystisk ved Aftenpostens layout, begynder allerede ved bladhovedet. Efter selve navnet er der et stort, fedt punktum.

»Punktum efter bladhovedet var noget, man brugte i 80erne,« siger Henrik Birkvig og fortsætter:

»Og de gotiske bogstaver oven over navnet, hvorfor er de der?«

Det kunne signalere noget gammelt, måske noget lidt konservativt, foreslår han, men den forklaring holder heller ikke, for de gotiske bogstaver er nærmest blevet trendy.

»Sidste år gik de unge piger jo rundt med gotiske bogstaver på bukserøven,« husker grafikeren, der dog ikke tror, at Aftenposten har valgt den gotiske skrift for at virke trendy.

Den anden avis, hver/DAG, går heller ikke fri af kritik.

»Den der stiplede linje ned gennem navnet, det er sådan en, vi designere næsten ikke kan holde ud af se mere. Den var trendy for fem-otte år siden. Nu er den yt,« siger han med ekstra tryk, så der ikke hersker nogen tvivl.

Han synes, det er lidt fornærmende over for læserne. Målgruppen er jo folk, der har råd til at have god smag, som han udtrykker det. Han fremhæver dog farven i navnet, som lidt original. Normalt bruger man rene farver. En ren blå eller en klar grøn, men her er valgt turkis. Ellers er der ifølge Henrik Birkvig ikke noget særligt at komme efter. Avisen hver/DAGs layout er nærmest lidt ligegyldigt. Men der er ikke nogle layoutmæssige fejl, og avisen er meget velordnet.

Sammenflikket og amatøragtigt. Sådan beskriver Henrik Birkvig Aftenpostens layout.

»Det er, som om det er de glade amatører, der har været på spil. Som om de har tænkt, ha-ha, her er en sjov skrifttype, så tager vi også den,« siger han og fortsætter:

»Det er ikke ligefrem en øjebæ, men lidt amatøragtigt.«

Henrik Birkvig tæller alle de forskellige skrifttyper i Aftenposten. Der er nærmest en hel skrifttypebog, konkluderer han.

Aftenposten er skriften mishandlet, bogstaverne er for store eller skubbet for tæt sammen, synes han.

»Det gør det lidt ubehageligt. Jeg får visuel åndenød,« siger Henrik Birkvig og slår ud med albuerne.

Rent æstetisk er formsproget også for rodet.

»Der må godt være mange elementer på en side, men de skal plejes og tilpasses hinanden, og det er de ikke blevet,« siger han.

I konkurrentavisen, hver/DAG, finder Birkvig også noget, der generer hans æstetiske øje.

De fremhævede citater, mener han, er alt for store i forhold til de korte artikler. Det ser klodset ud.

En ting overrasker anmelderen i Aftenposten. Brødteksten er skrevet i skrifttypen Georgia, som mange kender fra computeren. Det er en skrift-type, som er meget let at læse, og som ofte bliver brugt til skærmbrug.

»Det er godt set. Men normalt ville en avisdesigner jagte noget, der var mere sjældent, og som gerne skulle importeres hjem fra USA, siger grafikeren med et smil.

Generelt undrer det ham, at de to aviser sparer så meget på luften i designet. Mere luft ville gøre det meget lækrere at se på.

»Det er sikkert et økonomisk hensyn. Men når Aftenposten skriver i sin leder, at regionen skal tilbydes skoler og sygehuse i national topklasse, så kunne man jo spørge, om de ikke også fortjener avisdesign i topklasse,« siger Henrik Birkvig med et skævt smil.

*
Aftenposten
*
Stifter, ejer og ansvarshavende redaktør: Kristian Lund
*
Udkom første gang 26. marts 2004
*
Indtil videre hver fredag
*
Oplag: 95.000
*
Redaktion: fire journalister og en fotograf
*
Samarbejder med Mediefabrikken og 26 freelancere
*
Udgives i fire nordsjællandske kommuner: Hørsholm, Søllerød,
Gentofte og Lyngby-Taarbæk
*
Avisen hver/DAG
*
Udgives af Politikens Lokalaviser A/S
*
Ansvarshavende redaktør: Steen Trolle
*
Udkom første gang 9. februar 2004
*
Oplag: 100.000
*
Udkommer mandag-fredag
*
Redaktion: Ni journalister og to freelancefotografer. Samarbejder med mediebureauet InMente
*
Udgives i fem nordsjællandske kommuner: Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Hørsholm, Søllerød og Birkerød