search

Toves bastarder

Bog: Forfatter: Forlag:

ANMELDELSE. ”De er et meget umodent menneske; det har ingenting med intelligens at gøre, men betyder, at følelseslivet af en eller anden grund endnu befinder sig på et barnligt stadium, mens de øvrige egenskaber har fulgt Deres alder.

Tove Ditlevsen (1917-1976) var aldrig bange for at tage bladet fra munden. Således heller ikke i ovenstående brevkassesvar til en rådvild og forelsket ung mand. 

Det er dog ikke som brevkassebestyrer, at de fleste i dag kender Tove Ditlevsen. Det er fra bøgernes verden. Men hendes samtid kendte hende i høj grad også fra pressens: Hun skrev kronikker og kommentarer, klummer og essays, hun bestyrede brevkasser, hun skrev sin egen nok så omdiskuterede nekrolog efter et selvmordsforsøg i 1974, blot to år inden hun rent faktisk tog sit eget liv, og hun indrykkede en kontaktannonce, da hun var blevet forladt af sin mand, tidligere chefredaktør for Ekstra Bladet Victor Andreasen.

Forfatteren Olga Ravn har samlet en række af Tove Ditlevsens mindre kendte eller helt glemte tekster i udgivelsen ’Jeg ville være enke, og jeg ville være digter’. I sit forord kalder hun dem for bastardtekster, for man ved aldrig, om Tove Ditlevsen taler som sig selv, eller om hun har taget en fiktiv maske på og dermed driver gæk med de sandhedssøgende medier. 

Teksterne er svingende i kvalitet. I de bedste og mest poetiske løfter Tove Ditlevsen det helt almindelige, levede liv, som for eksempel en tur ned ad Istedgade, op til kunst, mens andre tekster er mere prosaiske brugstekster, der dog altid – og heldigvis – er umiskendeligt ditlevsenske og vanvittigt vedkommende.

Tove Ditlevsen var ikke bange for almindeligheder. Hun var ikke bange for at udlevere sig selv og sin selvødelæggelse i sin skrift, som hun kalder sit fristed. Hendes bror lærte hende, at man altid skal gøre det, man frygter mest, og man må på alle områder beundre Tove Ditlevsens frygtløshed, både i liv og skrift. Hun havde et litterært mod, og hun havde sine meningers mod, og den ægthed, der ligger bag hendes tekster, både de stærke og de svage, gør dem værdige og vigtige, uanset deres grad af selvudlevering. 

’Jeg ville være enke, og jeg ville være digter’ er illustreret med fotos af Tove Ditlevsen og illustrationer af Kunstnerkollektivet Sort Samvittighed, der netop har sat forestillingen ’Tove! Tove! Tove!’ i scene – og for den, der ikke kender Tove Ditlevsens forfatterskab, kan bogen tjene som en god introduktion til en kompromisløs og uomgængelig forfatter, mens den, der er bekendt med hendes værk, kan se de temaer og problematikker, der bliver slået an i avis- og ugebladsteksterne, som forløbere til hendes litterære værker. 

Tove Ditlevsen – Jeg ville være enke, og jeg ville være digter
Illustreret af Sort Samvittighed. 
Redigeret af Olga Ravn 
Gyldendal 
192 sider, 279,95 kroner 

Anmelder: Lotte Kirkeby Hansen, freelancejournalist

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen