Bog: Det er et magisk øjeblik lige nu – Jørgen Leths liv med cykelsporten

Forfatter: Jakob Kristian Sørensen

Udgiver: Gyldendal (271 sider, 300 kroner)

Anmelder: Johs Lynge, freelancejournalist

Det har ikke skortet på bøger af, om og med Jørgen Leth de senere år. Den excentriske men folkekære forfatter, kommentator, filmkunstner og journalist blev sexskandaliseret tilbage i 2005, og enhver offentlig platform syntes derefter tabt – og eftermælet ødelagt. Som bekendt vendte vinden, og Leth blev ikke bare rehabiliteret men også ikoniseret. Og tilmed fik et yngre publikum øjnene op for den i dag 81-årige veteran i dansk medie- og kulturliv. Gyldendals Forlag gjorde i hvert fald. For siden Leths succesvarslende annus horribilis har man sprøjtet et hav af bøger ud om hans liv og virke, interesser og idiosynkrasier etcetera.

Intet har været for småt eller betrådt. Er der drevet litterær rovdrift på denne kombinerede kultfigur og cash-cow?

Det er muligt, at ikke alle udgivelserne er uundværlige. Men er man cykelsportsfreak, vil man næppe synes, at det lige er ved læsning af seneste projekt, at mætningspunktet er nået.

Her er det Leth, der snakker, mens Jakob Kristian Sørensen fører pennen og fotograferer. Billederne er talrige og mangeartede – og demonstrerer Sørensens fornemmelse for cykling, men også samfundsliv og naturscenerier. Så er man ikke så cykelnørdet, at det gør noget, er bogen også en gennemtour værd. Og er man hverken videre optaget af fotojournalistik eller cykelsnak, er bogen faktisk heller ikke helt ueffen.

Denne læser må for eksempel indrømme at være mest optaget af Leth som filmmand. Og beretningerne om idéudviklingen og produktionen af hans stilskabende cykelsportsfilm fra 1970’erne lader intet tilbage at ønske.

Lidet overraskende repeterer Leth i bogen sin velkendte bagatellisering af den udbredte doping inden for cykelsporten. Det nærmer sig sine steder et defensorat for den usportslige adfærd – og forekommer egentlig lidt barokt med tanke på den mytologiserende og dramatiserende tilgang, han har til sportsjournalistik og dokumentarisme. Hvorfor ikke kalde en spade for en spade og en dopingrytter for en ”skurk”?

Kan det aldrig være en rimelig straf at blive frataget sine titler og identificeret som (u)sportslig bedrager, hvis der ikke er tvivl om kendsgerningerne?

Lidt ejendommeligt ser Leth en tydelig parallel mellem den åbenlyst hykleriske og usaglige pressehetz, der ramte ham i 2005, og den kontinuerlige journalistiske afdækning af dopingfænomenet og identificeringen af de skyldige. En parallel, der forekommer noget søgt og afsporende – uden sans for sportens natur og nødvendige etos som ramme om det drama, Leth har dyrket så animeret næsten hele livet.