Lad det være sagt med det samme: Daniel Domscheit-Bergs bog om sine godt to år i WikiLeaks er helt ligegyldig læsning.

ANMELDELSE. Som selvbestaltet nummer 2 i WikiLeaks når denne 32-årige computernørd ikke sit store forbillede, Julian Assange, til (de slidte og beskidte) sokkeholdere.
Og har man ikke mere at komme med end et kluntet, infantilt forsøg på at beskrive, hvor paranoid, uhygiejnisk og selviscenesættende Julian Assange er, så burde denne bog ikke have set dagens lys. Ikke desto mindre fremgår det af Domscheit-Bergs bog, at den nu er solgt til 17 lande. Arme læsere!
Skal man finde lyspunkter – eller blot en forståelse af, hvad der ligger bag WikiLeaks – skal man lede længe, men et par interessante detaljer er, at WikiLeaks tilsyneladende er lige så hemmelighedsfuld som de regeringer, diplomater og organisationer, de så energisk forsøger at afsløre.
Ingen kender alle, og alle kender ingen – måske bortset fra Julian Assange. Og det er måske der, hunden ligger begravet, nemlig som simpel jalousi fra forfatterens side. At Julian Assange har meget svært ved at dele alle oplysninger med Daniel Domscheit-Berg, efter at han på rekordtid er blevet gift med en Microsoft-ansat, har jeg faktisk mere respekt for end de underdanige og/eller nedsættende bemærkninger, som bogen er fyldt med.
Selv paranoide kan som bekendt have fjender!
Vi får også en masse udokumenterede oplysninger om pengestrømme og donationer i WikiLeaks. Her er forfatterens eget forbrug selvfølgelig helt i orden, mens Assange ifølge Domscheit-Berg slyngede om sig med penge.
Og står det til troende, hvad der berettes om, så må det give kuldegysninger på mange af de whistleblowers, der har overdraget materiale til WikiLeaks i tiltro til, at dette var en organisation, hvor man beskytter sine kilder. Ifølge Daniel Domscheit-Berg var opstarten præget af et syndigt rod med kilder og en foruroligende mangel på sikkerhed. Ifølge bogen er det dog alle de andres skyld (læs: Julian Assanges).
Vi får desværre heller ikke et indblik i den tekniske side af WikiLeaks – hvordan fungerer systemet? Hvordan udnyttes de nye teknikker til at hjælpe whistleblowerne? Hvad gjorde folkene bag WikiLeaks for at beskytte kilderne?
Bradley Mannings anholdelse var hans egen skyld, og Domscheit-Berg mener at vide, at der ikke er krummet et hår på hovedet af nogen af de mange afghanske informanter, hvis navne blev kendt i hele verden – på trods af, at det var journalister udefra, der måtte gøre WikiLeaks opmærksom på denne utilgivelige sikkerhedsbrist.
Hvor ved Daniel Domscheit-Berg i øvrigt fra, at informanterne er i sikkerhed?
Ved nogen overhovedet det?
Til alt held har vi gode danske og internationale medier, som er lige så skeptiske over for de mange dokumenter, at de dobbelttjekker og – i mange tilfælde – afviser at citere fra dem.
Bogen viser med al tydelighed, at WikiLeaks ikke er andet end en læk – ganske som så mange andre. Den er bare stor – meget stor.
Det stiller derfor yderligere krav til journalisterne, at alt, hvad der kommer fra dén kant – også fra Daniel Domscheit-Berg og hans ny-stiftede OpenLeaks, skal efterprøves.

"Inside WikiLeaks"
Daniel Domscheit-Berg
Jyllands-Postens Forlag
256 sider, 300 kroner

Tom Heinemann, Heinemann Media