The right stuff

Bog: Forfatter: Forlag:

Her er bogen, som skal læses af alle journalister, også dem der ikke beskæftiger sig med udenrigsdækning. Steffen Jensen har skrevet en bog om sit arbejdsliv som TV 2s Mellemøst-korrespondent, der kommer på højde med hans tv reportager, når de er bedst. Bogen bør læses, fordi den giver et meget varieret, men også kontant og brugbart blik ind i vilkå rene for at arbejde især i Irak og Gaza/Vestbredden. Jensen er en sjov blanding af anti-helt og macho. Han bryder sig ikke om de skrydende krigsreportere. Han indrømmer ærligt, at han med alderen er blevet mere angst for at drage i felten. Alligevel rejser han som eneste reporter ind i Gaza i juni 2007, kort før det vulkan-sprudlende opgør mellem Hamas og Fatah. Steffen Jensen nåede lige at komme med ombord i korpset af reportere, der oplevede borgerkrigen i Libanon indefra. Der stiftede han på det afrakkede, men højt elskede Commodore Hotel i Beirut bekendtskab med vores maskot, papegøjen i baren. Den kunne imitere lyden af en indkommende granat – men især højlydt reklamere for vores yndlingsdrink 'gin-and tonic, gin-and-tonic' med forbløffende grinagtig diktion. Der er meget lidt gin-and-tonic i denne personlige bog om at være reporter i Mellemøsten. Til gengæld er det et selviro nisk og meget sympatisk møde med manden bag nogle af TV 2s bedste udlandsreportager. Man bliver klogere på både Mellem østen og 'profession reporter'. /

Steffen Jensen, »Rapport fra en ørkenspejling«, TV2 Forlag, 304 sider, 249 kroner.

0 Kommentarer