ANMELDELSE. Hun siger det selv i det allerførste kapitel: Hun hører hverken til dem, der træder vande eller synker. Hun svømmer. Og hvis der er nogen, der forsøger at holde hendes hoved under vand, kan de være forvisset om, at hun popper op til overfladen igen. Måske lidt stakåndet. Men op kommer hun altid. Uanset om det er barndommens unger i de amagerkanske baggårde, den tyranniske au pair-familie i New York eller de smålumre teknikere i DR, der lægger hånd på hende. Med en baggrund i en stolt og stærk håndværkerfamilie, der som så mange andre stille og roligt kravler op ad den sociale rangstige i 1950’erne og 1960’erne, lærer hun tidligt at klare sig selv – og at klare sig godt.

I sine netop udgivne erindringer sætter Lone Kühlmann af et par generationer tilbage og skriver sig så frem til 1967, hvor hun som 21-årig kommer i lære som journalist. Hun fortæller sin families historie og ikke mindst sin egen med et fyndigt overskud, der står stærkest i skildringen af den sociale mobilitet og af datidens unge kvinder, som ingen rigtig anede, hvad de skulle stille op med, fra det øjeblik de forlod skolen, til de fandt sig et passende parti. I ventetiden havnede de gerne på husholdningsskole eller på kontor, medmindre de da som den driftige Lone havde en klar ide om, at de for alt i verden ikke ville ende deres liv som en facilitet i en mands liv.

Lone Kühlmann svømmer i smult vande fra Amager og Rødovre over Gjorslev Gods og New York til DR på Rosenørns Allé og Lollands Tidende, og hendes energi, appetit og mandsmod er i såvel liv som skrift voldsomt smittende. Efter endt læsning er man lige dele forført, fornøjet og forpustet – om end en lille smule uforløst. For man kan nemlig ikke lade være med at sidde og tænke, at det ville have været skønt, hvis der var kommet en frækkert ind fra højre og havde smidt et håndgranat-spørgsmål eller to, der kunne have fået den ellers så skråsikre skribent til at forlade de faste forklaringsmønstre, standse op, tøve og måske endda slække på den ironiske distance, hvilket – måske – kunne have skabt en mere nuanceret erindringstekst: Hvad er der med den mor, som hun bliver ved med at småhakke på? Hvordan var det (i virkeligheden) at vokse op med en storebror, der løb med størstedelen af den moderlige kærlighed og opmærksomhed? Hvordan påvirkede det datidens unge kvinder at vokse op med et så stereotypt og chauvinistisk billede af deres køn? Men som læser får man, hvad er blevet lovet i titlen: En gnidningsløs fortælling om et liv i medgang og medgang fra en forfatter, der aldrig nogensinde for alvor sluger vand.

I medgang og medgang
Lone Kühlmann
Gyldendal
272 sider, 299,95 kroner 

Lotte Kirkeby Hansen er freelancejournalist