Svært at finde medlemsrådgivning

Bog: Forfatter: Forlag:

Det er svært at navigere rundt i en netrådgivning, man ikke kan finde. Det er det første, jeg må konstatere i min afprøvning af Dansk Journalistforbunds nye 24-timers Q&A på hjemmesiden, skriver journalist Anita Brask Rasmussen en anmeldelse.

På forsiden er der ikke noget, der hjælper mig, og jeg må ringe til fagbladet Journalisten for at spørge. Tryk der, hvor der står Medlemsnettet. Aha. På Medlemsnettet får jeg en udførlig forklaring på, hvordan jeg bruger rådgivningen.
Da jeg højst sandsynligt vil sende en mail med denne tekst den efterfølgende dag i arbejdstiden, er jeg interesseret i at vide, hvilke regler der er for overvågning af medarbejderes Internetbrug. Umiddelbart kan jeg ikke finde det. Der er vigtige og væsentlige emner som arbejdsvilkår, løn, afskedigelse, barsel og så videre. Men det lille konkrete spørgsmål er svært at placere i netrådgivningens liste af kategorier. Arbejdsmiljø? Nej. Vilkår? Nej. Love og Regler? Måske, men når jeg først har klikket ind, kommer en ny liste af muligheder. Til sidst må jeg opgive og bruger simpelthen søgefunktionen. Det virker. Det viser sig, at reglen for overvågning af medarbejderes Internetbrug gemmer sig under kategorien Mediejura. Konklusionen må være, at inden du farer vild i kategori-forvirringen, så brug søgefunktionen. Svaret gemmer sig et eller andet sted.

0 Kommentarer