Magasin: Scenario Magazine
Udgiver: Instituttet for Fremtidsforskning
Pris: Et års abonnement 1.000 kroner

Anmelder: Julie Asmussen, grafisk designer, pr-medarbejder og underviser

Faktisk troede jeg, at Scenario Magazine – der udgives 12 gange om året af Instituttet for Fremtidsforskning med det formål at give læserne "et inspirerende strategisk input og oplyse dem om fremtiden, så de kan træffe de bedst mulige valg i nutiden" – var et teater-, musik- eller 'urban living'-livsstilsmagasin, så næsten misvisende lækkert er publikationen art directed, at det ligner blade som i øvrigt indbydende og cool Soundvenue eller Bitchlap. 

Af samme grund har jeg – der ikke er synderligt interesseret i hverken livsstil eller rockmusik – da heller aldrig åbnet magasinet, og det er simpelthen – set i bakspejlet – torskedumt. Scenario er nemlig guf for Neogeneralister* som jeg selv, der gerne vil være opdateret generelt, men får lixtals-absencer, når jeg lytter til ’Orientering’ på P1, og føler mig udgrænset, når jeg åbner et dameblad. Scenario kunne faktisk godt være det magasin, som jeg altid har ønsket mig, men ikke troede fandtes.

I 2017's første udgivelse kan læserne således blive klogere på, hvoraf det postfaktuelle samfund egentlig udspringer, at udbredelsen af information og verdens fremtid i øvrigt er afhængig af Neogeneralister, der kan krydse grænser, tage et bredere perspektiv i betragtning og anvende eksisterende viden i nye sammenhænge, at en gruppe gynækologer på Genesis Athens Hospital har fundet en metode til at forynge postklimakteriske æggestokke, og at New Zealand har gjort floden Whanganui til en juridisk person.

Scenario er fyldt med indsigtsfulde og overaskende let læste artikler præget af en fordomsfri og frygtløs spændvidde i stoffet, alt sammen musisk iscenesat med en stor afveksling i formater, rytme og intensitet. Overlegent art directede pauser gør det muligt at sluge det massive input, og så er magasinets artikler så tilpas korte, at man som læser ikke får den ubehagelige og utilstrækkelige fornemmelse af, at 'det er super interessant, men det får jeg nok aldrig læst'. I Scenario virker intet således overladt til tilfældighederne – den lækre model på forsiden (som ellers bidrog til livsstils-misaflæsningen) er selvfølgelig den velreflekterede kunsthistoriestuderende og transkønnede model May Lifschitz, der interviewes sidst i bladet. 

Seks numre årligt for en tudse eller en Videnspakke for 3000 ex. moms med login til instituttets artikelarkiv og rabatter på instituttets kurser virker som et slagtilbud. Jeg overvejer kraftigt et abonnement.

*Neogeneralisten' beskrives i Kenneth Mikkelsen og Richard Martins nye bog ’The Neo-Generalist’ og er blot et af de mange nye fænomener man kan blive klogere på i Scenario. I bogen taler forfatterne for en ny tilgang til arbejde, der – modsat specialistens silotænkning – ”hviler på tværfaglighed, omstillingsparathed og uortodoks, kreativ tænkning”.