Der kan nå at ske meget på tre år. Længere er det ikke siden, at ”padden” kom til verden; men sikken udvikling, app-markedet har gennemlevet siden da. Og selv om der kan siges mindre pæne ting om Apples forretningsmodel, så er det da betagende at have fået adgang til hele den globale kiosk. Prøv at downloade et par udgaver af canadiske LaPresse+ (den er gratis) eller Dagens Nyheters iPad-version (pris 19 kr.), og oplev, hvilken konkurrence danske dagblade er oppe imod.

Også den nye app fra ugemagasinet New York er værd at se nærmere på. Ikke mindst fordi den bryder med flere af de konventioner, tabletformatet – sin unge alder til trods – har nået at etablere.

New York blev startet i 1968 som konkurrent til The New Yorker og har i årenes løb leveret spalteplads til navnkundige skribenter som Nora Ephron og Tom Wolfe. Papirudgaven sælges ikke i Danmark, men et årsabonnement på den digitale udgave kan tegnes for 129 kroner.

Til sammenligning koster ét nummer af The New Yorker 89,50 kr. i Københavns Lufthavn.

Hvad der især gør indtryk i New Yorks nye app, er dens dristige og originale bud på en løsning af dilemmaet mellem lineær og non-lineær publicering. I modsætning til en trykt publikation, som nødvendigvis må være statisk med et lineært fortællemønster, kan en digital udgivelse jo opdateres konstant, og det virker derfor lidt sløvt, hvis der ingenting sker i et helt døgn (eller en hel uge). Mange brugere sætter imidlertid pris på, at et værk har en start og en slutning og et indhold, som ikke hele tiden forandrer sig. Og hvis de to publiceringsmetoder blandes sammen, kan resultatet blive ret forvirrende.

New York løser problemet på ægte salomonisk vis – ved at dele åbningssiden i to og introducere en ”slider”, som brugeren kan trække op eller ned for at vælge mellem magasinet og den løbende nyhedsopdatering fra websitet nymag.com i lækker, iPad-tilpasset udgave. Ved første øjekast ser det mærkeligt ud; men eftersom det grafiske formsprog tager udgangspunkt i app’ens todelte arkitektur og underbygger denne, kommer det hurtigt til at virke smart snarere end sært.

En anden modig beslutning er fravalget af det vandrette sideformat. Drejer du din tablet 90 grader, afløses skærmbilledet af et lille ikon, der beder dig om at vende den tilbage til lodret. Hvilken befrielse for alverdens magasindesignere, om det fremover kunne blive normen at træffe et grundlæggende valg mellem horisontal og vertikal orientering frem for partout at skulle tilbyde brugeren begge dele – med alle de praktiske problemer, og meget begrænsede gevinster, denne valgfrihed fører med sig.

At New York har valgt det lodrette format, må bero på, at redaktionen tillægger magasinets tekster større betydning end billedsiden, for man kommer ikke uden om, at det reducerer fotografiernes effekt. Til gengæld virker typografien og hele det grafiske udtryk overbevisende … dog med et lille minus for brødskriften, der står gnidret på min iPad 2. Den fungerer måske bedre på en Retina-skærm?

En isblå farve markerer alt, hvad der har med navigation og multimedia (mest audio) at gøre. Brugeren bliver derfor hurtigt fortrolig med den nye app og kan fordybe sig i indholdet, som der er meget af, og som er særdeles læseværdigt. Ikke kun – men også – for den, der går med planer om en smuttur til Det Store Æble.

Ole Munk er designkonsulent og grafisk formgiver, uddannet som arkitekt med speciale i visuel kommunikation. Ekstern lektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han anmelder websites i Journalisten med fokus på arkitektur, design og funktionalitet.