ANMELDELSE. De fleste kender hende udmærket. Den lyshårede og næsten spæde kvinde, der aften efter aften tilsyneladende frygtløst beretter fra alverdens mellemøstlige brændpunkter. Hvorfor i alverden sætter hun sit liv på spil for at informere om krige, som mange synes at ignorere, fordi de involveredes ulykke ikke vækker nogen synderlig genkendelse i os? Puk Damsgård giver selv svaret: ”Men jeg håbede, at jeg kunne gøre krigen en anelse mere nærværende for de danske seere ved at være til stede (…) Det var min pligt at komme bare en anelse tættere på en del af sandheden (…) Det gav mening for mig at være øjenvidne til krigen, og den følelse trådte i stedet for frygten.” 

Selv om mødet med menneskets grusomhed og brutalitet af og til har fået hende til at overveje en tidlig pensionering fra journalistikken, bliver hun stædigt ved, iført sikkerhedshjelm eller silketørklæde, nu også på skrift i den suveræne og skarpe ’Hvor solen græder. En fortælling fra Syrien’. Hendes stof – og hendes mod – er unikt, fordi hun er en af de få reportere, der er rejst illegalt ind i Syrien og derved kommet helt tæt på oprørerne. Og det forvalter og formidler hun lige så overlegent, når hun skriver, som når hun rapporterer live. 

Hun bruger sig selv både som menneske og som journalist og formår at være nærværende i sine møder med de mennesker, hun skildrer – altid søgende og spørgende, men aldrig skinger i sin dækning af en konflikt, hvis rædsler vi (tilsyneladende) for længst er blevet immune over for. Hvilket imidlertid er umuligt at vedblive med at være, når man har lukket bogen. Dels fordi Puk Damsgård er i besiddelse af sit helt egne og sjældne stof, dels fordi hun har skåret sin bog sindssygt kløgtigt, når hun krydsklipper mellem kapitler, der beskriver hendes egne rejser ind i krigszonen og krigens udvikling i Syrien, og for­tællingerne om de mennesker, hun møder – først og fremmest den syriske kvinde Nour, der personificerer såvel det arabiske forår som Syriens nyere historie. Hun skildrer Nours udvikling, som kvinde og som oprører, og viser, hvordan hun langsomt får samfundssind, men også, hvordan hendes revolution gang på gang ender i en fuldstændigt håbløs blindgyde. Og det kan hun gøre så suverænt, fordi hun er journalist med stort J, fordi hun er menneske med lige så stort M – og fordi hun formår at bruge begge dele, når hun formidler. 

Det er altid enkelt og elegant, og resultatet er dels en fortælling om en glemt og tilsyneladende både ende- og skånselsløs krig, dels en dannelsesfortælling om to vidt forskellige kvinder: Syriske Nour og danske Puk. Det er på alle måder væsentligt og vedkommende. Og rasende godt gjort. 

Hvor solen græder. En fortælling fra Syrien
Puk Damsgård
Politikens Forlag
263 sider, 250 kroner

Lotte Kirkeby Hansen er freelancejournalist