Hvordan bliver netnyhederne egentlig til? Lidt ligesom de gamle nyheder, bare i radikaliseret form, hævder en ny bog, baseret på en ph.d.-afhandling fra RUC.

ANMELDELSE. Netjournalistik udnytter ikke altid de teknologiske muligheder for en ny og forbedret digital journalistik, fremgår det af bagsiden på bogen Nyheder på nettet. Journalistik i en ny medievirkelighed af Jannie Møller Hartley. I stedet videreføres allerede eksisterende former for journalistik i en radikaliseret version. For eksempel radikaliseres nyhedskriterierne, især aktualitets- og læserkriteriet.
Der er ingen tvivl om, at Jannie Møller Hartley har foretaget et omfattende og tungt indsamlings- og analysearbejde i sin ph.d.-afhandling om netjournalistikken. Der er mange præcise iagttagelser og pointer om blandt andet nettets historie, om indhold, organisering og praksis, primært på medierne Politiken, DR og Nordjyske.
Bogens absolutte højdepunkt er kapitlet om forholdet til læserne, hvor netjournalisterne kæmper med en række dilemmaer: Med antallet af klik bliver læseren en forbruger, journalisten skal forholde sig til. Men i virkeligheden ønsker journalisten sig snarere, at læseren har brug for mediets væsentlige informationer for at kunne agere velfunderet i demokratiet. Som en journalist udtrykker det: "Det var ikke for at skrive om dyr, jeg gik på Journalisthøjskolen." Et andet dilemma udløses af kravet om interaktivitet, når læserdebatten under artiklerne kører af sporet på grund af debattører med ekstremistiske holdninger. Her er journalisterne fanget mellem de publicistiske idealer og den dagligdag, de skal arbejde i.
Målgruppen for bogen er journaliststuderende og journalister. Jeg har svært ved at se relevansen af bogen for journalister, men kan godt forestille mig, at noget kunne bruges i undervisningssammenhæng. Bourdieus teorier om "det journalistiske felt" udgør – som næsten per automatik i RUC-sammenhæng – den overordnede ramme for analysearbejde. Dog sjældent uden at løfte pointernes kvalitet substantielt. Der er ikke så meget nyt for praktikerne.
Enkelte ting undrer: For eksempel skriver Jannie Hartley Møller, at antallet af nyheder på nettet er reduceret, samtidig med at der er flere journalister. Hun konkluderer, at der "bruges kvalitativt mere tid på hver enkelt nyhed".
Det fremgår ikke klart, hvordan antallet af medarbejdere er optalt, eller hvordan antallet af publicerede artikler er opgjort. Men næsten uanset hvem jeg taler med, hører jeg det modsatte: Hver medarbejder producerer flere enheder i løbet af en dag. Af noterne fremgår det, at optællingen af artikler er på hovedsiderne. Men hvad så med alle undersiderne og web-tv. Og hvordan er antallet af medarbejdere opgjort? Der er efterhånden et hav af semiproducerende mellemledere på webmedierne. Er de talt med? Og hvordan indgår web-tv? Enkelte ting irriterer: Nogle af illustrationerne er umulige at læse på grund af typografien, andre er så svære at afkode, at man må bruge ganske lang tid på at finde ud af, hvad for eksempel y- og x-aksen repræsenterer.
Som journalist er det mest irriterende dog holdningen om, at netjournalisterne ikke udnytter nettets potentiale, uden at det nogensinde helt bliver defineret, hvad forfatteren forventede sig. Jeg oplever mange substantielle forandringer i journalisternes "felt" som følge af nettet: Andre former for research, databehandling, kildesøgning og -kritik, andre holdninger til det producerede i form af lavere fejl-følsomhed, muligheder for at ændre løbende og slette fejlagtige informationer og/eller hele tekster. Og så selvfølgelig den interaktivitet, der foregår uden for mediets platform på Twitter, Facebook og andre sociale medier. Her har vi virkelig brug for mere viden om, hvordan vi som journalister kan gøre det bedre. Når nu præmissen er, at vi ikke gør det godt nok.

Nyheder på internettet.
Journalistik i en ny medievirkelighed
Jannie Møller Hartley
Handelshøjskolens Forlag
252 sider, 350 kroner

Lene Rimestad er journalist og ph.d.-studerende