Anmeldelse af Bo Bredsgaard Lund og Mads Christian Esbensen: Samtaler om spin.

To kommunikationsrådgivere har interviewet et helt kongeligt hof på i alt 18 primært danske nøglepersoner om spin.

De tilsyneladende ret uredigerede interview er så blevet smækket sammen til en mobbedreng af en samtalebog på 376 sider.

Udvalget af interviewede er imponerende og fyldestgørende. Statsministerens spindoktor, Michael Ulvemann, som har noget mere held med at holde sig i baggrunden end sine to forgængere, giver sit første interview (og siger ikke ret meget), og så går det ellers over stok og sten fra Marianne Jelved over Niels Krause Kjær til den verdenskendte sociolog Anthony Giddens, som blandt andet har rådgivet Tony Blair.

Bogen er forholdsvis ukritisk.

Det er paradoksalt nok både en svaghed og en styrke.

En styrke, fordi det er befriende, at forfatterne ikke følger den gængse Kongekabale-skabelon: Ond spindoktor ødelægger demokratiet ved at hindre ærlig journalist i at komme frem til sandheden.

Interviewofrene er så trygge i hænderne på bogens forfattere, at de faktisk giver et indblik i deres håndværk. Vi slipper dermed også for presserådgiverens sædvanlige forsvarstale om, at spindoktoren nærmest udelukkende er en art højtlønnet telefonsluse, der sorterer de mest uvedkommende sager væk, før journalisten slippes igennem til ministeren.

Hvad læseren får er et fordomsfrit og nysgerrigt blik ned i spindoktorernes værktøjskasse, som også er grundigt beskrevet i tre opsummerende kapitler.

Her er faktisk fortællinger om kontroversielle teknikker fra uddeling af solohistorier i lunser, over kontant gensvar på skandalehistorier, til hvordan man begraver en 'skadelig' historie ved hjælp af timing.

Forfatterne har også blik for de mere langsigtede analytiske og strategiske værktøjer, som nogle spindoktorer mestrer.

Svagheden ved samtaleformen er, at man savner research og tyngde. Det noget benovede mikrofonholderi medfører, at bogen ikke rigtig får testet sine egne teser.

De interviewede kaster om sig med faktuelle påstande om Christiansborg-journalistikken, som det havde været rart at få be- eller afkræftet eller i hvert fald testet.

Flere af spindoktorerne har ifølge dagbladet Politiken haft redigeringsret i forhold til deres interview og har endda har fået betaling for deres medvirken i bogen. Det er altså ikke en journalistisk afdækkende bog i egentlig forstand, men mere et fælles værk mellem interviewet og interviewer. Det havde været flot, hvis man havde fortalt læserne dette i bogens forord, som en art varedeklaration.

Samtidig betyder samtaleformen, at forfatterne ikke bliver tvunget til at spidsformulere og afprøve deres egne underliggende teser. For eksempel løber det som en rød tråd gennem bogen, at spin er en art politisk selvforsvar i forhold til et mediebillede, der er eksploderet i korte soundbites og hurtige nyheder.

I forfatternes optik er det medierne, der sætter dagsordenen, så politikerne er tvunget til at bruge spin for at klare sig.

Men er det rigtigt? Næppe.

Som omtalt i Journalisten nummer 15, så viser ny dansk forskning, at det er politikerne, der i dag sætter dagsordenen, og ikke journalisterne.

Hvis forfatterne havde testet tesen om de sagesløse politikere i mediernes vold – eller havde bakket det op med undersøgelser – så havde makkerparret måske også bedre kunnet overbevise om en af bogens mest interessante pointer.

Nemlig at den enkelte minister i virkeligheden har brug for et helt hold af spindoktorer, der hver har sin styrke fra at fungere som telefonsluse over at kunne håndtere baglandet til mere strategisk langsigtet planlægning.

Her er trods alt tale om, at to kommunikationsrådgivere argumenterer for, at der er brug for flere af lige netop deres egen slags.

Journalister elsker at skrive om spin, og det udfylder faktisk en vigtig funktion, lyder en anden af bogens vigtige pointer. Før havde journalister svært ved at skrive om, hvordan journalistikken påvirker politikerne. Vejen bliver spærret af, at vi opfatter os selv som tilstræbt objektive. Vi beskriver, men påvirker ikke. Nu kan vi ved at skrive om spin trods alt finde ud af at beskrive pressens indflydelse på det politiske arbejde – om end indirekte. Næste skridt bliver så, at journalister bliver i stand til at skrive om pressens rolle i det politiske uden at gå omvejen over spindoktoren. Og det er jo en interessant mediekritisk pointe.

»Samtaler om spin – insiderberetninger om medier og politik«, Bo Bredsgaard Lund og Mads Christian Esbensen, Haase & Søns Forlag, 376 sider, 299 kroner.