På to år har dagspressen mistet 12,7 procent af hverdagsoplaget – fra 1,1 mill. solgte aviser til 986.000. Søndagene ser ikke meget bedre ud – fra 976.000 til 856.000.
ANMELDELSE. Kan man kalde det krise? Ja, det kan man vist godt. Har det betydning for journalisterne? Ja, mon ikke.

Hvad gør vi så ved det?

Tja, det er ikke lige det, som optager årsberetning 2010 fra Dansk Journalistforbund mest. Der er masser af opbyggelig læsning om forbundets gode gerninger og store indflydelse. Der er fokus på de studerende, de ledige, det internationale arbejde og en nydelig præsentation af hovedbestyrelsen – der i øvrigt består af helt utroligt mange freelancere og folk fra DR. Uden et ondt ord om dem.

Men hvad med fagets store udfordringer? Løn- og arbejdsvilkår i et marked, hvor nye udbydere fuldstændigt er ved at fortrænge de gamle. Er det en debat, DJ har mod på? Eller hvad med generationskløften blandt danske journalister – de unge veluddannede, som har enormt svært ved at komme ind på et marked, hvor de gamle gutter med det slidte svendebrev fra Aarhus og alle privilegierne, sidder på flæsket?

Årsberetningens håndtering af Offentlighedsloven er virkelig underholdende. Her danses på gloende kul. For nu sætter forbundet sin lid til det politiske flertal i Folketinget:
"Undervejs vil DJ gøre sit til, at lovforslaget bliver ændret, så det offentlige åbner dørene i stedet for at lukke dem i misforstået hensyn til ministre og embedsmænd," lyder det.

Læs lige den sætning en gang til.

Hvis det virkelig er/var forbundets opfattelse, er det højst besynderligt, at man ikke satte knæet i, da den store Offentlighedslovkommission forberedte sit lovudkast.

Sandheden er vel nærmest, at forbundets repræsentanter fik fuldmagt til at indgå et kompromis om ministerbetjeningen blandt andet for at sikre indrømmelser på andre væsentlige områder.
Det er glemt. Nu vil forbundet trække tidslerne ud af forslaget ved hjælp af politikerne. En smuk ambition. Men det er fandme ikke noget heroisk forløb.

Hvis DJ – med formand Mogens Blicher Bjerregårds ord – er "det stærkeste journalistforbund i verden" – er det underligt, at man skal have magthaverne til at løse problemerne. Var der nogen, som sov i timen?

Og så handler årsberetningen om kommunikation. Ordet ‘journalistik' optræder 19 gange og ‘kommunikation' hele 63.

Er journalistikken på vej ud til fordel for spindoktori og pr-rådgivning? Al respekt for de kunster, men en vigtig del af svaret på mediernes 'krise' må vel være 'indhold' og' kvalitet'. Hvordan kan vi udvikle journalistikken, så der stadig er engagerede og opslugte medieforbrugere, der slet ikke kan undvære deres daglige avis eller spændende radio- og tv-program? Journalistikken skal overleve på udvikling og kvalitet. Og journalister, der bliver stadig bedre uddannet og efteruddannet.

Fagets konflikter er en naturlig del af en årsberetning. Men ikke den konflikt, der knytter sig til, at der blandt de 15.000 medlemmer er stigende og stadig mere synlige interessemodsætninger. Spindoktorer over for graverjournalister. Kommunikationsrådgivere over for erhvervsjournalister. Listen er lang, og den bliver stadig længere.

I årsberetningen siger hovedbestyrelsen helt korrekt, at der skal skabes "åbenhed og sammenhæng mellem de to fagområder (journalistik og kommunikation), ligesom der skal være respekt for, at der er tale om to forskellige fagligheder".

Yes.

Men det gælder her som på de andre punkter: Så tag dog de nødvendige debatter.

ANMELDELSE af: DJ's hovedbestyrelses politiske beretning 2009-11 

Hans Engell er gæstelærer ved Københavns Universitet og tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet