ANMELDELSE. Rigtige journalister kommer aldrig nogensinde til at arbejde på nettet. Sådan lød den kortsynede forudsigelse fra chefredaktøren på norske Aftenposten tilbage i 1996. Udtalelsen optræder i lærebogen ’Nettjournalistikk’, som Egmonts nye digitale chefredaktør, Jan Thoresen, har skrevet. Bogen henvender sig til journaliststuderende, journalister og redaktører på nettet. 

De fleste i branchen har for længst indset, at ’rigtige’ journalister sagtens kan arbejde online. Nettet er genialt til kvalitetsjournalistik, pladsen er uendelig, man kan kombinere tekst med lyd og billede og gå i dialog med læserne. Når flere journalister alligevel ikke knuselsker nettet, handler det om netredaktionernes vilkår: Færre penge, højere fart, klikjagt og lokkerubrikker.

Jan Thoresen har været med fra onlinejournalistikkens begyndelse i Norge på blandt andre klikk.no, aftenposten.no og dagbladet.no, og han skildrer i tilbageblik med konkrete eksempler netmediernes stigende kvalitet og modenhed. Han skriver for eksempel, at kvalitet på nettet belønnes, fordi historier, som er sande, debatskabende og væsentlige, er efterspurgte og har en længere levetid. ”Det er en myte, at korte tekster fungerer bedst på nettet.” Men et andet sted skriver han, at de fleste netaviser har et tabloidt udtryk – selv de seriøse. En jagt på klik har ført til, at forenkling ofte vinder over den nuancerede fremstilling, lyder dommen.

Bogen illustrerer med andre ord netmediernes aktuelle dilemma. Udfordringen er i høj grad økonomisk, men bogens røde tråd er, at løsningen kræver journalisternes medvirken. 

To kapitler handler således om samarbejde mellem redaktionen og annonceafdelingen og om sponsorering af journalistik. Et tredje handler om betalingstjenester som for eksempel de slankeklubber, der giver svenske og norske netaviser trafik, loyale læsere og penge i kassen. 

Thoresen skriver også indgående om søgemaskine-journalistik, hvor du skal bruge netop de ord, som folk søger efter i Google. Hvis det bliver gjort rigtigt, vil dine artikler kunne blive fundet mange år fremover. Men SEO-journalistik levner imidlertid ikke meget plads til sproglig opfindsomhed eller overraskende metaforer. Google belønner nemlig artikler med præcis de ord og vendinger, folk søger efter. Alt andet er spild. Det kunne godt have fået et ord med på vejen i bogen. 

Og hermed er vi fremme ved min hovedanke ved bogen: Der mangler i lange passager et tydeligere journalistisk kompas, som uprøvede journaliststuderende kan navigere efter. For eksempel skriver Jan Thoresen, at vandtætte skotter mellem annonceafdelingen og redaktionen ”i dag er utænkeligt” på nettet. ”Der findes ingen facit,” skriver han om sammensmeltningen af kommercielle interesser og journalistik, ”men du skal vide, hvad du gør, og kende policy på din publikation”. Tak for hjælpen – men hvor er balancepunktet mellem mulighederne for nye indtægter og journalistikkens troværdighed? 

Jan Thoresen skal roses for sin ubekymrede tilgang. Avisjournalister online er ikke bare journalister, men sælgere. Læserne er kunder, der skal tiltrækkes, fastholdes – og helst sendes videre til en annoncør via et adlink. Den vigtige avis, som undertitlen stiller i udsigt, fortaber sig i horisonten i takt med, at scenarierne for nye indtægtskilder foldes ud. 

Nettjournalistikk. Å lage en viktig nettavis

Jan Thoresen

Gyldendal Akademisk 

174 sider, 341 kroner 

Anmelder: Jakob Albrecht, journalist på Journalisten