search

Revolutionen set indefra

Bog: Forfatter: Forlag:

Omar Shargawi og Karim El Hakim har lavet en vigtig og bevægende dokumentarfilm, som går bag om den egyptiske revolution.

ANMELDELSE. Omar Shargawi og Karim El Hakim har lavet en vigtig og bevægende dokumentarfilm, som går bag om den egyptiske revolution og skildrer en gruppe venners voksende desperation som konflikten i landet optrappes, og præsident Mubarak forsøger at splitte befolkningen. Da dansk-palæstinensiske Omar Shargawi og hans ven og co-instruktør, Karim El Hakim, forlader deres hjem i Cairo den 4. februar 2011, er det med råmaterialet til en film gemt i Karims søns barnevogn.
Shargawi var egentlig landet på en helt anden mission, da revolutionen brød ud i Cairos gader den 25. januar. Han skulle optage en film om gadebørn, men et enkelt telefonopkald til Filminstituttets konsulent gav ham frie hænder til at sadle om og i stedet rette kameraet mod de skelsættende begivenheder, der udspillede sig for øjnene af ham og hans venner i byens gader.
Udstyret med mobiltelefoner, håndholdte videokameraer og tørklæder til at beskytte mod tåregasangreb fra politiet, slutter Shargawi, El Hakim og deres lille gruppe af venner sig til menneskemængden. I begyndelsen er optimismen stor. Folk strømmer hver dag til Tahrir-pladsen i tusindtal, og politiet trænges magtesløse op i et hjørne af pladsen. Mubarak må gå af, lyder folkets krav. "We need our freedom. Just that," siger en af oprørerne til kameraet. Hverken mere eller mindre.
Og ligesom egypterne forledes man til at tro, at det kan de få. Indtil Mubarak sender sine håndlangere ned i sidegaderne til Tahrir-pladsen, hvor de slår hårdt ned på enhver, der bare ligner en oprører til forveksling. Fra deres altan i Cairos centrum iagttager Shargawis vennegruppe, hvordan uskyldige i ly af natten udsættes for voldelige overgreb og føres væk. Og Shargawi og El Hakim oplever det på egen krop, da det hemmelige politi tilbageholder og tæsker dem. Først da politiet opdager deres udenlandske pas, sættes de fri.
Filmen bærer præg af den spontanitet, der er dens grundlag, og måske derfor fremstår "1/2 Revolution" så umiddelbar og nærværende. Vi er til stede med oprørerne i Cairos gader – vi føler deres vrede, deres magtesløshed, vi gyser, når de falder til jorden, usikre på, om det er tåregaskanoner eller kugler, der har ramt dem.
De nye medier har skabt deres egen revolution; de bringer os ind bag tv-versionen af virkeligheden. I "1/2 Revolution" oplever vi den spirende revolte indefra. Vi ser den gennem øjnene på en gruppe venner, der ønsker Mubarak afsat og demokratiet indført i Egypten, men som langsomt må sande, at vejen til frihed er brolagt med forhindringer. Fra hvordan man skaffer mælk til sin lille søn, når byens butikker holder lukket, og volden løber stærkt i gaderne, til om Egypten nogensinde bliver frit igen.
Til filmens bedste øjeblikke hører de bevægende billeder af menneskemængden på Tahrir-pladsen. De får os til at indse, hvor massivt det her er for Egypten – og for verden. Lige så gribende er Shargawis reaktion på en telefonsamtale, han har med sin far i Danmark. Her mærker vi, hvad der er på spil – for Shargawi og hans nærmeste, men også for hver eneste verdensborger, der er villig til at risikere livet i kampen mod undertrykkelse og uretfærdighed. Det er store ord, men i "1/2 Revolution" bliver de håndgribelige, vi forstår pludselig deres betydning på ny. Indlejret i den personlige historie er den store fortælling.
At materialet til "1/2 Revolution" blev smuglet ud i sønnen Zeins barnevogn, er således symbolsk. Den lille dreng dukker jævnligt op i filmen, siddende på sin mors arm eller stående i døråbningen ud til altanen, der fungerer som gruppens vindue til verden, iført ble og bodystocking og med et bekymret udtryk i øjnene. Som om han fornemmer sine forældres desperation – og som symbolet på den generation, der skal tage over efter revolutionen. Han symboliserer håbet, potentialet til forandring – noget, der desværre kun glimtvis anes ved filmens slutning og i den nuværende situation i landet. Der er lang vej igen for egypterne. Men på den anden side: En halv revolution er bedre end ingen revolution.

"1/2 Revolution"
Landsdækkende premiere 7. december.
Læs mere på doxbio.dk
Filmen modtog juryens 'Special Mention' i kategorien Danish:Dox ved dette års CPH:DOX og er udvalgt til at deltage i den internationale konkurrence for dokumentarfilm ved den amerikanske Sundance Film Festival.


Marianne Lentz er freelancejournalist.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen