Anmeldelse af Morten Sabroe:  Rejsen til Amerika – og andre vilde skud.

Måske er du en af dem, der synes, du er blevet træt af Morten Sabroes artikler. Så kan jeg kun sige en ting: Læs bogen.

"Rejsen til Amerika – og andre vilde skud" er Mortens Sabroes bedste artikler fra de seneste seks år. Med personlige kommentarer indimellem. Når skæverne er sorteret fra, og cremen er samlet, bliver det tydeligt, hvor god den mand er. Læst på denne måde er han skarp, præcis, sjov, tankevækkende, bevægende, ond og underholdende. Og egentlig er der en pointe gemt her: Der skal være plads til skævere i en produktion. Hvilket der, som Sabroe selv skriver, ofte ikke er i en stadig mere hæsblæsende medieverden.

I "Rejsen til Amerika" får man fornøjelsen af at følge med ind på indersiden af en rigtig drengerøv, for hvem rockmusikken er urkraften, Bob Dylans død det værst tænkelige og fascinationen af fodbold, boksning og gonzo-journalistikkens fader går hånd i hånd med bitter skuffelse, når heltene svigter.

Bagsideteksten angiver, at han her for første gang fortæller om sin frygt og præstationsangst. Det er vel en tilsnigelse. Angsten lyser ud af mange af Sabroes tekster og beskrives indgående, angsten for ikke at slå til og ikke kunne gøre det godt nok.

Angsten virker som en væsentlig del af hans drivkraft sammen med vreden – vreden ikke mindst rettet mod andre journalister, der følger den samme, nemme vej. Der er masser af hip til Mediet og One Way Journalism, eller som det udtrykkes i bogen: "Der er ikke noget, der kan gøre dem trygge som lugten af det røvhul, der går foran."

Jeg havde egentlig tænkt mig at skrive, at jeg simpelthen ikke gad læse mere om Sabroes kone. At jeg simpelthen lagde avisen fra mig, når vi skulle den vej. Men jeg glemte det igen, da jeg gik i gang, for her er der meget lidt af konen og rigtig meget nærværende reportage, bl.a. striben af artikler fra valgkampen op til det amerikanske præsidentvalg i 2004, som har givet navn til bogen.

Hans specielle satire har sikkert fans – jeg kan bedst lide, når han glemmer sig selv og angsten og skriver, hvad han ser. Det gør han smukt og ætsende. Som i historien om Bee, mor til en ung danskfødt knægt, der blev sendt til Irak som soldat for USA. Og i portrættet af Lidija Propova, gennem 35 år redaktør af personalebladet i Sasjadko-minen i Østukraine. Og i mødet med demokraten Kathleen Mooney i en have i Austin. Faktisk er 'drengerøven' rigtig god til portrætter af stærke, særprægede kvinder. Dem ville jeg gerne læse mange flere af.

"Rejsen til Amerika – og andre vilde skud", Morten Sabroe, Forlaget Ajour, 188 sider, 198 kroner.