ANMELDELSE. »Oj, fy fan vad tråkigt!«

Reaktionen kom fra min svenske svigerinde Carin. Hun havde nysgerrigt samlet bogen ’Reality-tv’ op i forventning om slibrige inside-beretninger fra en dansk reality-dronning på coke og glamour. Så det var med en god del besvikelse, hun kunne konstatere, at forfatteren Anne Jerslev blot er medieforsker og aldrig har sat sine ben i et reality-program.

»Hun aner jo intet om det, når hun ikke selv har prøvet det,« konstaterede Carin og smed bogen fra sig.

Lad os med det samme få afkræftet Carins sidstnævnte påstand. Anne Jerslev, der er professor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved Københavns Universitet, ved en hel del om reality-tv. Allerede i 2004 skrev hun bogen ’Vi ses på tv’, der tog dengang nye programkoncepter som ’Big Brother’ og ’Robinson Ekspeditionen’ i nøjere betragtning og beskrev samspillet mellem indtoget af ægte følelser på tv og en trend i tiden omkring det at iscenesætte og ligefrem realisere sig selv som person gennem medier.

10 år efter kan vi hurtigt konstatere, at dette bestemt ikke er gået af mode. I dag går væsentlige dele af gennemsnitsdanskerens hverdag med at iscenesætte og definere – brande – sig selv gennem Facebook og andre sociale medier – #deterikkesketførdeterpåFB.

I sin nye bog går Jerslev mere akademisk systematisk til værks omkring reality-genren. Der er tale om en akademisk udgivelse, der nok først og fremmest vil henvende sig til fagfæller inden for medieforskningen. Bogen bygger i høj grad på referencer til den internationale teoretiske litteratur på området, og på den baggrund redegør Jerslev for forskellige aspekter af formatet.
Et interessant punkt her er samspillet mellem reality-programmerne og den såkaldtes celebritykultur. Celebrificeringen er i høj grad motoren i al reality-tv. Deltagerne melder sig for at opnå celebrity-status, deres celebricitet tjener undervejs som markedsføring for programmet, og i programmet har de sågar mulighed for at iscenesætte sig selv som fremtidige celebrities.
Problemet er så bare, at reality-deltagerne tilhører den mindst prestigefyldte af de tre celebrity-typer, nemlig attributed celebrity – almindelige mennesker, der har opnået deres status gennem eksponering. De kan nemt erstattes, når deres tid rinder ud.

Det kan være nemt og nærliggende at afskrive reality-tv – især de såkaldte gameshows – som fordummende følelsesporno og deltagerne som … ja, dumme følelsespornoskuespillere. En mere opbyggelig tilgang, som Jerslev passende slutter af med, er at se genren som en mødeplads, hvor selvoptagethed og selviscenesættelse møder behovet for social ageren i en diskussion om værdier og det gode liv.

Er alt dette så tråkigt? Hmm … vi må igen slå fast, at dette er en akademisk udgivelse, som næppe vil appellere til lægmands-læseren. Jerslev er objektiv og teori-nær i sin behandling af emnet. Det er sgu lidt tråkigt, og man savner alt andet lige, at forfatteren melder sig mere på banen i sine vurderinger frem for blot at henvise til, hvad andre har skrevet.

Reality-tv
Anne Jerslev
Samfundslitteratur
142 sider, 139 kroner

Lasse Højsgaard er freelancejournalist