search

Prisværdigt, men naivt, forsøg på at nuancere islamdækning

Bog: Forfatter: Forlag:

Bog: Islam i medierne
Forfatter: Preben Brock Jacobsen
Forlag: Systime (234 sider, 255 kroner)

Anmelder: David Trads, journalist, forfatter, foredragsholder

 

Jeg har sådan set masser af sympati for den nuancering af islam i danske medier, som Preben Brock Jacobsen, gymnasielærer i Viborg, forsøger at bidrage til, men der er alligevel lidt for meget berøringsangst i bogen.

Tag eksempelvis et par meningsmålinger blandt herboende muslimer – langt inde i bogen, faktisk på side 182 og 183 – som forfatteren, synes jeg, vælger at nedprioritere, fordi han har så travlt med at dokumentere, at de danske medier er for hårde ved islam:

Den ene viser, at 11,5 procent mener, at Koranen bør være ’fundamentet for al lovgivning i Danmark’ – og yderligere 26,5 procent mener, at det skal være en blanding af Grundlov og Koran. Den anden viser, at 7,4 procent ikke mener, at det er foreneligt med islam at stemme.

Det er målinger, som jeg synes er dybt bekymrende – og vel at mærke målinger, som forklarer, hvorfor danske medier har det med at skrive negativt om islam i Danmark. De her målinger understreger, hvorfor det er så nemt at finde kritiske historier om islam.

Det er ikke nogen dårlig bog, som forlaget Systime har udgivet til undervisning i gymnasier – for den forsøger prisværdigt at forklare, at islam selvsagt er mange, mange forskellige ting. Systematisk forklares forskellen på sunni og shia og burka og hijab og så videre.

Der er en fin kvantitativ gennemgang af, hvordan islam dækkes i danske medier, konkret i april 2016 – og her er absolut fine pointer, som danske medier bør tænke over:

Overvægten af negative historier – med ord som terror, syrienskrigere, hadtalende imamer, diskrimination og særkrav fra muslimer – er meget overvældende i forhold til historier, som giver et mere positivt billede af muslimer. Her kunne vægten godt balancere lidt bedre.

Mest tankevækkende, efter min mening, er det at se dokumenteret, hvor sjældent muslimer får ordet som kilder. Alt for ofte, forklarer forfatteren ved hjælp af tal, er det ’os’, der taler om ’dem’ – og ikke ’dem’, der selv får muligheden for at ytre sig.

Men som allerede nævnt så er det, som om at ’Islam i medierne’ har for lidt forståelse for, at der faktisk også er relevante kritikpunkter, som medierne naturligvis tager op. Når så mange muslimer er kritiske over for demokratiet og grundloven, så er det altså en væsentlig historie.

Bogens bedste afsnit er der, hvor forfatteren (og somme tider andre skribenter) forklarer islam for læseren. Det er nuanceret, kort og koncist. Medier – såvel som alle andre – har det med at generalisere for meget. Bogen fungerer som en fin håndbog her. 

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen