Lad det være sagt med det samme: Der er ikke én centimeter for meget!  

ANMELDELSE. Fortidens folianter er vendt tilbage. I 2010 og 2011 prægede Gyldendal bogmarkedet med et par tunge fotografiske publikationer, der gav storslået format til den landskabsgenre, der begge gange var emnet. Her, i 2012, følger Forlaget Ajour op med en kvadratisk bogklods, der med sine næsten 30x30x4 cm trumfer Gyldendals, men som udfolder en anden genre: VIDNERNE – HISTORIEN. Dansk pressefotografi i 100 år. Lad det være sagt med det samme: Der er ikke én centimeter for meget! Kæmpeformatet er udnyttet, så man som læser og tilskuer til stadighed får fyldt på, men ikke bliver overmæt. Tekst- og billedredaktører har vidst, hvad de ville, og disponeret så klogt, at rammen er blevet layouterens inspiration til at designe det perfekte konglomerat: Bogstavet som billede og billedet som sprog. Kort sagt: Brugeren af bogen bliver fra første færd en lysten bladrer, der slet ikke kan få nok. Og som bliver lige så kyndig af det, hun ser, som af det, hun læser.

Denne tværfaglige disponering gennemsyrer bogens totalitet, men ikke de enkelte afsnit. Bogen er organiseret i fem ulige lange kapitler, der langsomt, men sikkert bringer læseren fra 1912 til 2012 – fra optakten til Første Verdenskrig med tunge kameraer, der havde en gennemsnits-lukkertid på 1/25 sekunder, frem til det ny årtusindes globale folkevandringer, papiravisens forsvinden, lukkertider på 1/8000 sekunder, udsigt til computational photography samt skærme alle vegne til at holde styr på virkeligheden. Hvert kapitel indledes med en faghistorisk introduktion til perioden fulgt af en tidsrelateret personlig beretning, og denne kombination er hver gang et scoop, mest gribende måske i koblingen mellem Irene Greves kompetente indføring i danske pressefotografers vanskelige vilkår under den tyske besættelse og Tage Christensens grænseoverskridende forvandling fra neutralt registrerende fotograf til deltagende trøster af en udsultet fransk koncentrationslejr-kvinde. Forlæng denne historie ved at lytte til krigsfotografen Jan Dagøs samtidsberetninger fra et blodigt Afrika og bliv selv trøstet, for også her er empatien drivkraften.

Man kan gå bersærk i denne bogs billeder. Mange er velkendte, men som milepæle i PF's historie er de uundværlige: Peter Elfeldts telefonarbejdere under dagligdagens luftakrobatik (1900), Erik Petersens bowlerklædte mand, der stikker hovedet frem fra beskyttelsesrummet på Kgs. Nytorv (1943), Claus Poulsens pletskud af Dirch Passers lagkage-hævn over den nærgående Mogens "Mugge" (1975), Henrik Saxgrens portræt af den lemlæstede nicaraguanske prostituerede (2000)… Hvortil kommer alle de nye, der allerede nu har format til at blive klassikere …
Alt det er såre godt. Men endnu bedre er, at denne bogs opbud af kloge eksempler kan gå hen og blive rettesnor for en fremtid, hvor for eksempel Anja Tollans profetiske ord om "performativitet"(side 319) kan dæmpe en "kommerciel og manipulerende billedkultur" og samtidig sikre PF konstant og kreativ fornyelse indefra.

Vidnerne – Historien
Dansk Pressefotografi 1912-2012
Udgivet af Forlaget Ajour i samarbejde med Pressefotografforbundet
Billedredaktør: Per Folkver
Redaktør: Irene Greve
420 sider, 398 kroner

Finn Thrane er forhenværende direktør for Museet for Fotokunst, nu leder af Mikrohøjskolen Janus, Kerteminde