Bog: SLUK – Kunsten at overleve i en digital verden
Forfatter: Imran Rashid
Forlag: Lindhardt og Ringhof (176 sider, 250 kroner)

Anmelder: Julie Asmussen, grafisk designer, pr-medarbejder og underviser

Måske oplever du ligesom jeg med jævne mellemrum at klappe dig febrilsk på brystet, sikker på at din Iphone har vibreret, blot for at opdage, at absolut intet er hændt, og at vibrationen blot var et fantomsignal? – Eller også har du gjort dig skyldig i at udskyde hverdagsputningen af dit barn 10 minutter, fordi du liiige skal tjekke noget livsvigtigt på Facebook?

Hvis du kan nikke genkendende til ovenstående, er du måske ved at udvikle dig til en af de digitale junkier, som forfatter og speciallæge i almen medicin Imran Rashid beskriver i sin bog ’Sluk’. Den digitale junkie er i fare for at miste grebet om virkeligheden og bruger, hvad der måtte være tilbage af menneskets i forvejen sparsomme bevidste opmærksomhed på at jagte de små skud dopamin, som 'likes' og interaktion på de sociale medier er designet til at give os.

Opmærksomhedstyveriet er ifølge Rashid bevidst orkestreret af de store techfirmaer, der blandt andet udnytter B. J. Foggs teorier om behavior design til at hacke og udnytte sårbarhederne i den menneskelige hjerne, så vi alle holdes beskæftiget med at swipe, like, tagge og tweete på bekostning af nærvær, stillingtagen og udvikling af sociale kompetencer i virkelighedens mere besværlige møder med mennesker af kød og blod. Rashid går så langt som til at anklage Facebook, Twitter og Snapchat for at være ”verdens mest effektive narkosyndikater, der helt bevidst har sat et big data-drevet digitalt stofmisbrug i system”.

Bogen er delt op i en sektion, der blandt andet redegør for, hvad der sker i den menneskelige hjernes belønningssystem, når vi går på digital dopamin-jagt, for herefter – i bogens anden og mere selvhjælpsorienterede halvdel – at beskrive, hvorledes vi (ved hjælp af det, Rashid kalder "Sundhedsflowet") kan bruge præcis de samme tricks, som tech-firmaerne anvender til at holde vores opmærksomhed fanget, til i stedet at skabe det liv, vi ønsker. Det handler om at sætte os selv – og ikke mindst vores børn – i stand til at opøve den behovskontrol, der er så nødvendig for at kunne træffe bevidste beslutninger om, hvad vi egentlig ønsker at opnå i vores liv, og om at forpligte sig på prioriteringerne.

Bogen er et tankevækkende opråb i en tid, hvor Europa og store dele af verden – med sociologen Rasmus Willigs ord (i et debatindlæg i Politiken) – ud over at befinde sig på klimakatastrofens rand oplever ”tre store folkevandringer. Den første er folkevandringen ind i de sociale medier, den anden ind i fitnesscentrene, og den tredje er flygtningestrømmen”.  Selv om det er dopamindejligt at forsvinde ind i cyberspace, lykkeligt ignorerende alverdens ulykker, er det på tide at vende tilbage til virkeligheden. Imran Rashid hjælper os til at holde slukknappen inde.