search

Opgør med nyhedskriterierne

Bog: Forfatter: Forlag:

Gravengaards bog har potentiale til at blive vigtig på journalistuddannelserne. Eller rettere sagt, så både kan og bør sidste halvdel af bogen ende i mange kompendier. 

ANMELDELSE. Når man spørger journalister, hvad en god historie er, krydser nyhedskriterierne fluks de flestes læber. Spørger man så, om kriterierne altid forklarer, hvilke historier der får adgang til spalterne, bliver svaret mere tøvende. For selv om journalister får de fem kernebegreber – væsentlighed, identifikation, sensation, aktualitet og konflikt – indprentet som et mantra nærmest fra første skoledag, udgør de reelt kun et mindre udsnit af grundene til at vælge historier til og fra.
Den indsigt er omdrejningspunktet i Gitte Gravengaards omskrevne udgave af sit ph.d.-projekt. Her fulgte og interviewede hun indlandsjournalister og chefer fra de tre store morgenaviser for at finde ud af, hvordan journalister forklarer deres fravalg af historier. Ved ikke kun at se på de artikler, der blev til tryksværte på avispapir, men også på alle de ideer, der aldrig kom så langt, fik Gravengaard adgang til journalisternes tavse viden, fordi hun tvang dem til at sætte ord på processer, man ellers sjældent taler om.
Mens nyhedskriterierne foregiver at være universelle, udpeger Gravengaard syv faktorer, der afgør, om en ide ender i avisen. De viser, at journalisters valg afhænger af såvel deres egne personlige interesser og omgivelserne som af selve hændelsen, der er afsæt for ideen. Den vigtige pointe er, at de syv faktorer afdækker en langt større del af processen fra ide til artikel end nyhedskriterierne – og at faktorerne sætter en tyk streg under, at nyheder ikke er færdige enheder, man udvælger, men derimod noget, man konstruerer.
Gravengaards bog har potentiale til at blive vigtig på journalistuddannelserne. Eller rettere sagt, så både kan og bør sidste halvdel af bogen ende i mange kompendier. Skal man derimod igennem hele bogen, kræver det en vis udholdenhed. Teoriafsnittet har lille værdi for læsere uden akademisk interesse for medieforskning, og især bogens første halvdel er en ujævn læseoplevelse, fordi sproget er ret tørt.
Sammenlignet med så mange andre akademiske værker er det i Gravengaards bog ganske let at følge ræsonnementerne. Let er det dog også at blive utålmodig, når man får opremset, hvordan historier kan fravælges, og at det kan ske tilfældigt, ved at en journalist eksempelvis overser en e-mail. Midtvejs i bogen kan man således synes, at der er rigeligt mange banale observationer, men de efterfølgende analyser og konklusioner problematiserer vores forestillinger om nyhedsproduktion på så velargumenteret vis, at både spritnye og garvede journalister bør tilvælge Gravengaards bog – eller i det mindste den sidste halvdel.

"Journalistik i praksis. Valg og fravalg af nyhedsideer"
Gitte Gravengaard
Samfundslitteratur
189 sider, 238 kroner

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen