Bog: Takt og tone til tiden
Forfattere: Diverse skribenter (red. Pia Fris Laneth og Jytte Hilden)
Forlag: Frydenlund (175 sider, 143 kroner)

Anmelder: Johs Lynge, freelancejournalist

Denne læser har gennem mange år haft Emma Gads evergreen ’Takt og tone’ stående i reolen – uden at have åbnet den. Det blev heller ikke i denne omgang, for den nu 100 år gamle bog med gode borgerlige anbefalinger til enhver situation har nu fået en mere appellerende efterfølger. Idé og redigering står den tidligere socialdemokratiske kulturminister Jytte Hilden og forfatter og journalist Pia Fris Laneth for. Sidstnævnte har begået et interessevækkende introducerende bidrag til antologien, hvor denne læsers overskuelige viden om Emma Gad og hendes virke får et velgørende supplement. 

Vidste De for eksempel, at den stramtandede frue også var en af sin tids populære dramatikere, der satte datidens hotte issues, blandt andet seksuel ligestilling, på dagsordenen i fiktiv form? 

13 forskellige mere eller mindre kendte skribenter af begge køn i alle aldre giver dernæst, inden for hver deres sociale kategori, et bud på, hvilke temaer vi i dag må forholde os til; og hvordan vi kan gribe udfordringerne an.  

Læser man lidt blogindlæg fra tid til anden i Berlingske, er man måske fortrolig med bladets selvudleverende kulturredaktør, Anne Sophia Hermansen. Hun stikker i hvert fald sjældent sit privatliv under stolen, og indlægget i denne antologi er ingen undtagelse. Et illusionsløst retrospektivt resumé af hendes egne blandede oplevelser som kone/kæreste i sammenbragte familier munder ud i den vejledende konklusion, at man, uanset hvilke bestræbelser man udfolder, ikke elsker partnerens børn som sine egne – hvorpå en række opbyggelige, men realistiske råd dog også serveres. Som hovedparten af bogens kapitler er både oplysnings- og underholdningsværdien her til at få øje på. 

Særlig perspektivrigt og vittigt er journalist og forfatter Rushy Rashids bidrag, hvor hun ud fra sin pakistanske baggrund beskriver familiens til tider barokke (kultur-)møde med det ”indforståede danske samfund” med underfundigt fokus på det begrænsede naboskab, danskerne gerne praktiserer. Eneste svaghed er, at bidraget slutter, længe før man som læser har fået nok, hvilket er en gennemgående oplevelse med denne antologi i hænderne med enkelte undtagelser (ingen nævnt, nogen glemt igen). Men portionernes størrelse taget i betragtning fås bedre lokumslæsning næppe på bogmarkedet for tiden.