Den faktiske afsender er en uhåndgribelig størrelse, når det gælder webretorik, men det betyder ikke, at analysen af selvfremstilling på nettet er umulig eller irrelevant. Tværtimod.

Vi kan og skal analysere ethos online. Det understreger Elisabeth Hoff-Clausen i sin bog. Bogen er fra start til slut fuld af fremdrift og øjenåbnende betragtninger og en fornøjelse at læse. Den indleder med en særdeles uddybende (og savnet) introduktion til ethos-begrebet, efter hvilken man allerede kunne lukke bogen noget klogere. Herefter analyseres tre forskellige cases: kampagnehjemmesiden, den personlige blog og wikipedia. Hver analyse bidrager med nye indsigter til en senmoderne forståelse af ethos online, og vi lærer, hvordan ethos online ikke er afsender-bundet, men en fortløbende konstruktion med deltagelse fra mange aktører underlagt situationelle og samfundsmæssige betingelser. Vil man skabe en god ethos, kræver det vedvarende interaktion, hvorigennem man viser sin talerværdighed. Det handler i højere grad om at være godt selskab og værd at lytte til end om at vise troværdighed. At ethos skabes kollaborativt online, betyder imidlertid ikke, at alle kan være med. Der er altid nogle, der sætter dagsordenen, og det er netop det, den retoriske kritik er med til at belyse.
Man kan diskutere, om det ville have klædt bogen med inddragelse af lidt flere metodeovervejelser som fx, hvordan brugerinterviews inddrages, hvorfor de bruges i nogle cases og ikke i andre, samt hvordan de er udvalgt. Det ændrer imidlertid ikke på bogens overordnede troværdighed – eller dens talerværdighed: Sproget er klart og dynamisk, de interessante pointer starter allerede på de første sider, og efter endt læsning er man blevet klogere ikke kun på ethos, men også på webmediet som genstand for retorisk kritik.

Af Tanja Juul Christiansen, ph.d. på CBS og konsulent i Mærkbar Retorik

"Online ethos – Webretorik i politiske kampagner, blogs og wikis"
Af Elisabeth Hoff-Clausen
Forlaget Samfundslitteratur
256 sider, 299 kroner
Udkom 18. november