Christian kock er professor i retorik ved Københavns Universitet. Han var fra 1998-2000 leder af forskningsprojektet »Gode nyheder« der blev støttet af Dagspressens Fond. Chistian Kock har redigeret bogen »Forstå verden – politisk journalistik for fremtiden«.

I 1999 var dækningen af finansloven præget af artikler om det taktiske spil på Christiansborg. I 2003 var dækningen præget af artikler om regeringens spin. Professor i retorik efterlyser aktikler om indholdet af fi nansloven.

Danske mediers dækning af finansloven efterlader læserne med et forståelseshul. Sådan var det med årets dækning, og sådan var det med dækningen i 1999.

I bogen »Forstå verden – politisk journalistik for fremtiden« fra 2002 har jeg blandt andet analyseret den dækning af finanslovsforhandlingerne, aviserne gav i 1999. Resultatet var, at hovedparten af artiklerne handlede om det taktisk-politiske spil, især om hvem der var »sat uden for døren« i forhandlingerne, og hvem der var »stuerene«. En del andre artikler handlede om personspørgsmål, for eksempel en trafikminister, der blev »kørt ud på et sidespor«.

Og så blev der brugt spalteplads på nogle mindre forslag, der for manges vedkommende ikke blev til noget.

Det samlede billede af finanslovsdækningen var trist ud fra et demokratisk synspunkt. Det gav ingen indsigt i, hvad vi bruger husholdningspengene til her i Danmark. Frem for alt fik vi ikke af aviserne at vide, hvad der er de store strukturer i Danmarks budget – de enorme, faste poster, der er bestemt ved lov, og som derfor ikke kan ændres i finansloven. Det er de poster, der er årsag til, at vi, trods landets relative rigdom, ikke har råd til at gøre noget ordentligt ved blandt andet sundhedsvæsen, uddannelse og forskning.

Faktisk er der kun pebernødder tilbage at slås om, når de store poster er betalt. Det er disse slagsmål, finanslovsdækningen handler om.

Er det så bedre nu? Tja, bum, bum. Der er færre artikler om, hvilke partier der må være med og andre julelege. Nu sætter medierne i stedet massivt ind på en anden side af den politiske proces: kommunikationen. Hvad slipper der ud? Hvornår slipper det ud?

Regeringen har foretaget en gevaldig oprustning med hensyn til spin. For at få finansloven til at tage sig dejligt ud lader finansministeriets pressechef små positive bidder af finansloven sive til medier som Børsen, Berlingske Tidende og Jyllands-Posten. Senere valgte medierne så at bryde klausulen og skrive om det hele før de fire dages udløb.

Derfor kom den fulde offentliggørelse før planlagt.

Det er alt sammen meget interessant. Det er jo noget andet end med Nyrup, som forsøgte at lave det store indhug i efterlønnen i nattens mulm. Det blev en bitter erfaring. Fogh & Co. gør det omvendte: De giver indtryk af, at regeringen laver en hel masse, uden at der sker noget videre. Medierne har for længst opdaget, at der er en helt ny spin-professionalisme – og fokuserer derfor på spin og mod-spin.
Imidlertid har vi stadig det samme forståelseshul som i 1999. Finanslovsdækningen domineres af processen omkring den. Journalister tager det som en selvfølge, at det, der interesserer læserne og seerne, er nyheder. Derfor alt skriveriet om datoer, hasteindkaldte pressemøder og så videre. Men det afgørende angående finansloven og mange andre store emner er ikke nyheder, men gammel-heder.

Forhold, som vi trænger hårdt til at få indsigt i, fordi de har eksisteret længe og er afgørende for landets økonomi og fremtid. De store poster, for eksempel overførselsindkomsterne, som journalister ikke tror, at folk kan tåle at høre om. Og indtægtsgrundlagets langsomme skrumpen, som skattestoppet har medansvar for (endnu et forhold, som de færreste har hørt om, og endnu færre forstår.)

»Dansk politik er i meget høj grad båret af retorik, som ikke har bund i virkeligheden,« har finansministeren erklæret. Det var ganske vist møntet på oppositionens spin. Men hvor er det rigtigt. Og er virkeligheden trods alt ikke mere interessant?