Det er lækkert layoutet og kunne fint have været stukket i nakken som tillæg til et større dagblad med respekt for sig selv og sine læsere. Men digitalt magasin bliver det aldrig.

ANMELDELSE. Jeg bliver irriteret med det samme, jeg åbner Altingets nye digitale betalings-magasin Altinget |Magt 2012. Formatet, for fanden!
Her har vi et pivsprælsk, fuldbårent onlinemedie, der faktisk er i stand til at komme ind som den undervurderede outsider og sætte dagsorden med en fabriksny str. 45 lige i måsen på de gamle medier – tænk blot på Villy Søvndal-interviewet – og som nu udgiver et helt nyt, omfattende og dokumentationsrigt magasin med bunker af statistik, insideroplysninger og fede analyser.
Og så laver de papir på net.
Det er fanden gale mig ærgerligt. Jeg har fået en pdf-fil, javel, men det er det samme, statiske "crap", som de gamle, etablerede medier leverer, og som lugter muggent og hengemt allerede på vej ud af trykkeriet.
Altinget har en omfattende ekspertise i danske, politiske forhold. De er et online-medie. De har adgang på Christiansborg. Hvorfor ikke i stedet lave magasinet som en fantastisk lækker frontend til en veloptimeret database, der giver adgang til den nyeste, helt skarpe politiske analyse?
Jeg mener, når jeg i Altingets elektroniske magasin kan bladre op på side 7 – alene det, at der er en side 7, irriterer mig – og se, at de placerer Ole Sohn (SF) som nummer 11 i regeringens hierarki, og når Thor Möger Pedersen (nummer 9 i regeringshierarkiet) omtales 11 gange i hele magasinet – og vel at mærke ikke i datid – så er der noget alvorligt galt.
Lad mig understrege: Der er ikke en finger at sætte på journalistikken i magasinet. Man får masser af vægtigt gods og gode oplysninger.
Der er god indsigt i analysen af magtbalancen i regeringen og ligeså i oversigten over de magtfulde departementschefer. Det er mere end okay.
Men det er igen her, Altingets magasin halter. Det er lækkert layoutet og kunne fint have været stukket i nakken som tillæg til et større dagblad med respekt for sig selv og sine læsere. Men digitalt magasin bliver det aldrig.
Et eksempel. I artiklen om departementschefer står der: "Der er flere magtcirkler blandt de offentlige topchefer. Inderst er en cirkel, hvor Stats- og Finansministeriets to departementschefer, Christian Kettel Thomsen og David Hellemann, tegner den øverste ledelse. Med i en lidt bredere magtcirkel er Erhvervs- og Vækstministeriets Michael Dithmer og Sophus Garfiel i Økonomi- og Erhvervsministeriet. Netop de fire topper Altingets liste over de mest magtfulde departementschefer."
Det var så her, jeg hellere ville have set en aktiv grafik, baseret på et greb ned i Altingets database, så man hele tiden kunne se magtfordelingen mellem departementscheferne og deres placering i indercirklen med "eliten", de "vigtige" og "specialisterne". Hvor man realtime kunne se departementscheferne sejle væk fra indercirklen ved første, alvorlige fodfejl. Det ku' være sjovt!
Jeg synes, at Altinget | Magt 2012 er en fremragende ide. Jeg ville bare ønske, at Altinget greb chancen og gav den gas med de muligheder, som lige præcis de har som onlinemedie uden det efterslæb af "sådan har vi hele tiden gjort", som tynger de gamle medier, der bruger ufattelige ressourcer på at slæbe kogt norsk skov rundt i landet.
Som det er nu har Altinget lavet kogt norsk skov på nettet. Og det er ærgerligt. For det er fremragende.

Altinget | Magt er et digitalt betalings-magasin på 70 sider, der henvender sig til alle, der interesserer sig for politik.
Når du har betalt, får du automatisk tilsendt magasinet på mail.
Pris: 59 kroner inkl. moms

Bo Elkjær er webredaktør på journalisten.dk