ANMELDELSE. Vi har efterhånden været igennem en del grundbøger i journalistik på Syddansk Universitet. Alt fra Carole Richs ”Writing and reporting news” til Solveig Schmidts ”Journalistikkens grundtrin II”. Men intet af det har været optimalt, fordi det enten er for amerikansk eller for overfladisk for de studerende. Så bokser vi med at lave gode kompendier ud af de bedste materiale fra en masse forskellige kilder, og det er heller ikke tilfredsstillende.

Derfor kan jeg godt være lidt misundelig på nordmændene, der nu får en grundig, praktisk og akademisk ret velfunderet grundbog med den mundrette titel Journalistikk – En innføring.  Kapitlerne spænder meget vidt fra genregennemgange, interviewteknik og formidling til visuel journalistik, og derfor bliver de enkelte kapitler mere overbliksskabende end udtømmende. Men så henviser forfatterne til grundigere gennemgange andre steder, og der er også henvisning til dele af den forskning, som er interessant for praktiserende journalister, for eksempel forskning i kildehåndtering og brug af hypoteser som grundlag for research. Der findes efterhånden meget brugbar forskning, som kan overføres direkte til faget, så det gælder om at få formidlet forskningen og få den omsat til praksis. Det gør bogen på flere punkter.

Desuden er ”Journalistikk” med på det nyeste inden for emner som fortælleteknik på nettet og etik på sociale medier. Det er der hårdt brug for, selv om netjournalistik er præget af konkurrence om at være først og en ekstremt høj hastighed, der ikke ligefrem gavner kvaliteten af det, der smides på siderne. Også det forholder bogen sig til.

Det bedste ved bogen er, at den er gennemsyret af etik. Gang på gang henvises der til ”Vær Varsom-plakaten”, de norske presseetiske regler, og så diskuteres ellers konkrete cases for eksempel fra dækningen af Breivik-sagen, hvor journalister interviewede dybt berørte overlevende meget kort tid efter massakren, eller hvor andre journalister på Twitter ufølsomt pralede med, at de var de eneste, der kom med politiet under rekonstruktionen af begivenheden. Umiddelbart virker det, som om det norske pressenævn er meget mere på banen end det danske, og at reglerne er meget mere konkrete omkring for eksempel brugen af materiale fra sociale medier. Den etiske tilgang til faget gør, at selvrefleksionen er en integreret del af arbejdsprocessen, som den beskrives i bogen.

Bogen indeholder mange gode, nutidige eksempler på konkrete stykker journalistik. Umiddelbart virker det, som om Breivik-sagen og asylhistorier fylder meget i valget af cases, så det giver en skævhed i forhold til den mere almindelige dagligdags journalistik. Problemet med den slags cases er helt sikkert, at deres aktualitet klinger af, og der kommer nye cases, og at det ekstreme bliver mere fremhævet end det gennemsnitlige.

Bogen er letlæst og alligevel tung i indholdet, og jeg ville ønske, at vi kunne få udgivet noget tilsvarende på det danske marked med danske cases.

Journalistikk – En innføring
Brynjulf Handgaard, Anne Hege Simonsen og Steen Steensen
Gyldendal Norsk Forlag
364 sider, 398 norske kroner

Lene Rimestad er journalistisk lektor, Centre for Journalism, SDU