En ø i galaksen – ekspanderende essays
Af Poul Blak
Forlaget Hovedland
261 sider, 268 kroner

Da jeg begyndte mit liv i journalistik i 1967, lærte jeg hurtigt navnet Poul Blak at kende. Han skrev om pigtråd i Aarhus Stiftstidende, og jeg delte kontor med vores pigtrådsmedarbejder … uinteressant? Men jeg er ikke alene i faget om fra tid til anden at forfalde til nostalgiske tilbageblik og name-dropping.

Nu har Poul Blak skrevet en bog, hvor flere kapitlers pointe er, at han i ungdommelig overfladiskhed satte gode historier over styr, for siden med moden erfaring at tage den tabte tråd op og spinde journalistisk guld af den.

Poul Blak forklarer om bogen, at læserne, når de møder journalister, ofte spørger: Hvordan var det, hvordan var han? Hvilket han nu fortæller, ganske underholdende og i hvert fald velskrevet, som optakt til udvalgte artikler. Blak er høflig – han er bogen igennem De's med sine læsere, men du's med de fleste interviewofre…

Mest interessant for dette fagblads læsere er det nok, at Poul Blak bogen igennem opbygger en voldsom kritik af ‘moderne' journalistik – specifikt den, som visse redaktører på hans egen avis, Jyllands-Posten, står for. En navngiven redaktør prises dog for at give chancer og plads til den brede, fortællende journalistik, som Blak tydeligt har talent for.

Poul Blaks bog er en debatbog, og debatten om journalistikken og dens forskellige genrer består. Blaks egen tone er pessimistisk, næsten desperat til sidst. Det er nok også et spørgsmål, om nu- og fremtidens konkurrenceplagede og annoncefattige medier vil bruge penge og plads på episk journali-stik a la Blak.

Men hvad vil læserne? Måske vil de, som når de møder Poul Blak privat, høre om navne: Hvordan var det, hvordan var han?

"Er det ikke spændende at være journalist?" spørger man os.

Jo. Til tider lige lovlig spændende.

"Møder man ikke mange spændende menne-sker?"

Ikke nødvendigvis. Men vi brillerer da gerne med lidt name-dropping for underholdningens skyld.