ANMELDELSE. Så går jeg hjem og hænger mig,« hviskede Lise Nørgaard til sin mand og Paul Hammerich ved en reception på Politiken. Truslen faldt, efter at en af talerne havde rost den jubilerende journalist-kollega for, at han aldrig havde skrevet noget, som hans forbindelser havde været kede af at se på tryk. Lise Nørgaard ville hellere dø end eje det eftermæle, og det er der såmænd heller ingen risiko for, at hun får, mener John Chr. Jørgensen. 

Lise Nørgaard har nemlig aldrig været bange for at gøre hverken magthavere eller meningsdannere kede af det. Det samme kan – desværre, fristes man til at sige – ikke påstås om John Chr. Jørgensen, der Lise Nørgaards uomtvisteligt store skrivertalent til trods går alt for ærbødigt til værks i sin bog om hendes journalistik. Han lægger sig allerede i forordet fladt ned på maven i næsegrus beundring for hele Danmarks Fru Matador, der egentlig helst vil huskes for sin journalistik, hvilket John Chr. Jørgensen hermed høfligst råder bod på. Det paradoksale er blot, at det sker med præcis den pænhed, som Lise Nørgaard gjorde til sit journalistiske projekt at udfordre og bekæmpe.

”Det første, der slår mig, når jeg tænker på mine år som journalist, er, at jeg arbejdede som et svin,” er Lise Nørgaard citeret for at have sagt i ’Journalist af karsken bælg’. Hun har om nogen knoklet med en kærlighed til sit fag. Og det samme har John Chr. Jørgensen, som har gjort sit hjemmearbejde til UG med kryds og slange. Han diverterer med talrige eksempler på Vittig-Lises skarpe skrift og forstår at sætte hendes journalistiske karriere ind i et historisk perspektiv og samtidig strø underholdende anekdoter om branchens store egoer ud over sin kronologiske gennemgang. Den bevæger sig fra Roskilde Dagblad og Politiken over Hjemmet og Berlingske, hvor Lise Nørgaard blandt meget andet gjorde sig bemærket i kraft af sin fornyelse af forbrugerjournalistikken og kvindestoffet og ikke mindst som højt skattet brevkassebestyrer, gerne i den causerende og ironiske stil, som hun senere videreførte i sine humoristiske bøger som for eksempel ’Med mor bag rattet’ og ’Volmer’. Intet var hende for stort eller småt, og hun havde, som hendes kollega Ebbe Mørk fra Politiken-dagene citeres for, den sunde journalistiske egenskab, at alting ragede hende. 

Som det fremgår af John Chr. Jørgensens helgenkårende hyldest, er der uendeligt mange gode ting at sige om Lise Nørgaard som journalist. Men det er synd, at han end ikke nærmer sig stålet og ikke formår – eller ikke ønsker – at lægge den distance, som kunne have fået nuancerne med hos et menneske og en journalist, der er langt mere polemisk end pæn, og man kan næsten ikke undgå at sidde tilbage med en fornemmelse af, at bogen om hendes journalistiske meritter også burde have været det.  

Journalist af karsken bælg. En bog om Lise Nørgaards journalistik
John Chr. Jørgensen
Gyldendal
204 sider, 249,95 kroner

Lotte Kirkeby Hansen er freelancejournalist