Bog: Krigen der aldrig ender – reportager fra Afghanistan
Forfatter: Carsten Jensen og Anders Hammer
Forlag: Gyldendal (336 sider, 300 kroner)

Anmelder: Ulla Bechsgaard, journalist, ledelsesskribent og -konsulent

Den fremragende norske krigsdokumentarist Anders Hammer bliver nu præsenteret for et dansk publikum. Det er et kup, at forfatteren Carsten Jensen har allieret sig med Hammer, som har haft fast base i Kabul i årene 2007 til 2012. De to har rejst sammen til Afghanistan i april-maj 2013 og igen i maj 2016. Deres bog bliver man klogere af.

Hammer er både en stærk skribent og fotograf, og det er da også ham, der har taget alle fotografier til den ’lækre’ bog, som er trykt på tykt papir og syet i ryggen. Som anmelder kritiserer jeg ofte, at bøger i dag er grimme og hurtigt går i stykker. Det er ikke tilfældet med denne æstetisk smukke bog. Den er et godt stykke håndværk. Indrømmet: Det støder mig at skrive, at en bog om krig er lækker; men det er altså tilfældet! 

30 procent af bogens sider er fotografier. Derudover består den af reportager, som Hammer og Jensen dels har skrevet hver for sig, dels sammen. Flere af reportagerne er løbende bragt i medierne og så rettet til op til bogens udgivelse. Bogen beskriver en række mennesker i klemme; den fortæller, hvad der kom ud af de danske investeringer i Helmand; til sidst får læseren en mere analytisk opsummering af krigen.

De to reportere gik rundt med en liste fra det danske udenrigsministerium, som de modvilligt havde fået udleveret, over danske investeringer/udviklingshjælp for fem milliarder kroner i skoler, hospitaler og en retsbygning. Alt er en fiasko, hævder de. Alt er ødelagt bortset fra nogle skoler, som nu, tre-fire år efter at de blev bygget, er i en elendig forfatning. 

Håb leverer bogen ikke. Afghanere, hvis landsbyer ligger i frontlinjen, må opgive at vande deres marker og høste deres afgrøder. Korruptionen florerer overalt. De unge vil gerne arbejde for fællesskabet og bygge en bedre fremtid, men oplever, at alle døre lukker sig.

Hvad gik der galt? Hvorfor mener Hammer og Jensen aldrig, at krigen ender? Forklaringen er først og fremmest strategisk. Det var aldrig klart, hvad USA og partnerne i NATO egentlig ville i Afghanistan, eller med hvem de ville det. Afgørende har været fraværet af en alliancepartner, der havde nogen form for respekt, tillid eller troværdighed i befolkningens øjne, mener de. 

I dag er situationen den, at Taliban er stærk, men ikke stærk nok til at vinde; og at regeringen er svag, men ikke svag nok til at tabe på grund af støtte fra amerikanske luftstyrker, droneangreb og specialstyrker. Forfatterne mener, at en forhandlingsløsning, som inddrager nabostaterne, som aldrig har været inviteret ind, kan være en mulighed.

Bogen inspirerer til at sætte sig dybere ind i situationen lige nu. Den har dog mange mangler. Et kort over området, en kildeliste og en tidslinje findes ikke i bogen. Mærkeligt!