DRs årsrapport 2006 forfører læseren, skriver kommunikationsrådgiver Kaj Højvang i en anmeldelse. 

Lige for at slå det fast: En årsrapport er rendyrket propaganda. Det er en virksomheds chance for at give sin udlægning af året, der gik – uden pressen som forstyrrende filter. Den chance benytter DR sig dygtigt og overbevisende af i sin kombinerede årsrapport og public service-redegørelse 2006.

Faktisk er rapporten et mesterligt udført stykke propaganda. Selv som kritisk læser bliver jeg forført af DRs fabelagtige mangfoldighed og alsidighed. Propagandaen kendetegnes også ved, at svagheder og fiaskoer forbigås i tavshed. Det er lidt grundvilkåret for en årsrapport som reklameskrift. Og på baggrund af et hæsligt 2006 virker det ikke sært, hvis DR denne gang har haft et særligt behov for at vise et mere nuanceret billede af sig selv, end det pressen har tegnet. På sin vis kommer årsrapporten til at minde om gamle dages militærparader på Den røde Plads i Moskva. Systemet trækker kun de tungeste og bedste våben frem. Overlegenhed og styrke er budskabet.

Paraderne var kommunikation, som Sovjet-regimet rettede mod hele verden. DRs rapport er derimod tilegnet en yderst begrænset skare af magtens mænd og kvinder: Folketingets Kulturudvalg, Kulturministeriet, Radio- og tv-nævnet samt et par håndfulde medieforskere. Fik DR kommunikeret sine fortræffeligheder på samme dygtige facon til den øvrige danske befolkning, ville institutionen stå helt anderledes stærkt.

»DRs årsrapport og public service-redegørelse 2006«. Rapporten kan downloades.