De gode nyheder først. Forfriskende med en bog om det forkætrede spin-begreb, der tager nøgternt fat på sagerne snarere end at tale illusorisk om de gode tider, da folkestyret angiveligt alene var i hænderne på de 179 folkevalgte.
Politisk Spin er en anvendelig og savnet bog primært på grund af sin realisme. De redigerende forfattere tager nøgternt det udgangspunkt, at professionel politisk kommunikation er et både uundgåeligt og naturligt element i det moderne folkestyre. Blandt bogens store gevinster er dens overbevisende gennemgang af den politiske kommunikations mange redskaber, ikke mindst formidlet af vidende bidragydere som Mie Femø Nielsen og Christian Kock. Der findes to hovedparadigmer: Spin som det at "dreje" og manipulere tingene og spin som dét at skabe "sammenhæng," dvs. få enkeltsagerne til at hænge sammen i en plausibel og sammenhængende fortælling.
Det sidste paradigme er både det stærkeste og mest legitime, mener kommentatoren Michael Kristiansen i et afsluttende interview. Der er spin som taktik, og der er spin som strategiske visioner. Det sidste er folkestyrets aktuelle mangelvare.
En mangelvare ved bogen? Ja, at den aldeles vælger at ignorere de allermest aktuelle tendenser inden for den politiske kommunikationsforskning. Dem, der fokuserer på, at fænomenet spin i princippet er et overstået fænomen med Tony Blair og designerpolitikken, og i stedet fokuserer på transparensen og det polyfone. Det flertydige frem for det entydige. Korrekt? Stof til nye bøger.

"Politisk spin," red. Af Anne Høybye, Brit Buchhave, Martin Lund og Signe Wagner, 200 sider, 249 kr., Akademisk Forlag.