Bog: Thomas Winding. En stemme i tiden

Forfatter: Henrik Palle

Forlag: Politiken (300 sider, 300 kroner)

Anmelder: Johs Lynge, freelancejournalist

For generationer af danskere knytter de tidligste tv-erindringer sig til salige stunder med DR’s børnefjernsyn, hvor en fløjlsblød voice-over guidede én igennem Emil fra Lønneberg. Stemmen tilhørte Thomas Winding (1936-2008), hvis rolige manende manderøst vel kun matches af de (endnu) levende legender Troels Kløvedal og Jørgen Leth.

Windings 20-årige indsats som programmedarbejder i monopoltiden bød på mange andre mindeværdige momenter – eksempelvis var han en skabende kraft bag ’Bamses Billedbog’, og megen gøgl og gejl med den maniske spilopmager Poul Nesgaard.

I bedste tidstypiske antiautoritære stil slap Winding og hans allierede åndsfæller fantasien løs i fjernsynet fra slutningen af 60’erne. Slut med belærende og opdragende B&U/FDF-fjernsyn; ud med de stereotype skolelærere og ind med de skæve kunstnertyper og deres uskyldige, nysgerrige og legende facon – med sans for det absurde, magiske og eksperimentelle.

At Winding var andet og mere end tv-mand, vidner den mangeårige Politiken-journalist Henrik Palles udførlige og læseværdige biografi ’En stemme i tiden’ om. Den fra barnsben kulturradikalt (u)skolede Winding havde faktisk et anstrengt forhold til tv-mediet, som han fandt passiviserende, fordummende og fantasidræbende. Hvorfor det var lidt barokt, at tv-underholdning for børn og unge blev hans skæbne (i hvert fald i den folkelige bevidsthed).

Winding indledte sin løbebane som billedkunstner, avistegner og anmelder og blev siden forfatter, dramatiker, instruktør og (voldsforagtende) filmkonsulent.

En lunken seniorperiode i højskoleverdenen blev det også til, foruden jazzmusikalske udfoldelser i de unge år.

Musikken blev dog i højere grad skæbnen for to af hans børn; Kasper og Alberte Winding har hver især gjort sig bemærket gennem fire årtier, og ønsker man at dykke yderligere ned i det vidtstrakte Winding-dynastis bedrifter, er bogen et overflødighedshorn. Hovedpersonens far og farfar hørte faktisk til landets mest prominente – og excentriske – journalister i hovedparten af 1900-tallet, og deres historie(r) er det et scoop at få med i købet. Ex-svigerdatteren Gitte Stallones indblanding i foretagendet er dog (desværre) udeladt.

Biografiens forfatter er kendt som dansk presses walking Wikipedia. Den får heller ikke for lidt med tidsbilledskabende hvem/hvad/hvor-stof og finurligt tournerede indfald om årene, strømningerne og begivenhederne, der passerede. Det er omfangsrigt – men underholdende på den af og til misundelsesvækkende måde, når man erfarer, hvor festligt, frigjort og farverigt det i reglen har været i Winding-klanen de seneste godt hundrede år.