search

Magtens bog

Bog: Forfatter: Forlag:

Journalister fra "Foreningen for Undersøgende Journalistisk" er gået sammen om en spændende opgave.

I "Magtens bog" på knapt tusinde sider, er der samlet en række fantastiske historier fra hverdagslivet. Skandaler i storskala. Mange af de 30 historier, der gennemgås, er kendt, men her får vi saftige detaljer, som må få enhver topembedsmand, landspolitiker og ankeinstans til at krølle tæer.

Gennem årene har jeg selv samlet erfaringer om, hvordan "Magten" optræder, lyver, forhaler og skjuler væsentlige ting i sager, jeg har arbejdet med.

De første par hundrede sider er en mageløs rundvisning i, hvordan "magten" undgår unødig snagen og pinlige spørgsmål i de planer, de har på bedding. 10 lobbyer viser Netværksskolen, Ekspertskolen, Sprogskolen, Beslutningsskolen, Illusionsskolen, Ufejlbarlighedsskolen, Forhalingsskolen, Afværgeskolen, Abekastningsskolen og Profitskolen.

Der går ikke ret lang tid, før den sproglige tone i dette afsnit forbløffer. Det er denne undertone af lune, som langsomt gør bogen til morskabslæsning. Magtens mestre er kommet i kløerne på 35 journalister, som – uden at virke platte eller overlegne – bruger humoren som det dødsensfarlige våben, den kan blive, og som vækker læserens nysgerrighed efter at se, hvad næste "skole" og næste igen bringer af nyt fra demokratiets slagmark.

De næste 600 sider gennemgår "30 fortællinger fra magtens værksteder".

Her kan et par stykker virke lidt tunge med en høj lix, men hver eneste deltager kender sit stof, og der er ikke mange spørgsmål tilbage, når sagen om Det Kgl. Teater, skandalen i Randers, VL- gruppernes enorme magt, Barsebäck, Tamilsagen og de øvrige 25 historier er læst.

De fleste sager er kun få år gamle. En enkelt foregik for 60 år siden, da den danske cementkoncern F.L.Smidth lod deres fabrik i Estland bemande med slavearbejdere, jøder og sigøjnere fra den nærmeste koncentrationslejr.
Flere hundrede mænd og kvinder arbejdede fra seks morgen til seks aften. Kvinderne skulle slæbe klippestykker fra et stenbrud til fabrikken. Deres daglige kvota var fire tons. Mændene skulle løbe med 50 kilo sække cement fra fabrikken til stationen. Tynd suppe til frokost. 340 gram brød tilsat sand. Ingen aftensmad. Kvinder blev pisket, hvis de ikke overholdt de fire tons klippestykker på 12 arbejdstimer. Det hændte, kvinderne fødte børn, som lejrlederen smed i en ovn og brændte.

Den 3. og sidste del af bogen består af autentiske dokumenter fra de mest famøse skandalesager. Her findes mange fine eksempler på, hvordan man afslår aktindsigt og asyl, medens der er andre eksempler på, hvordan det udarter til en særlig forvaltningskunst.

Jo. Det er en fremragende bog, som burde være pligtlæsning for hvert eneste medlem af DJ. I grunden burde det slet ikke være Foreningen for Undersøgende Journalistik, som havde løst opgaven, men hele forbundet.

Det kan måske nås endnu, for her mangler en del sager, som også burde endevendes. Her et lille udvalg: Rigsarkivets plan om at flytte til Ørestaden, skudt i sænk på en formiddag. Hvorfor skulle der en retssag til for at gennemtvinge en afgørelse om Den Sociale Pensionsfonds formue på 150 milliarder kr.? Hvorfor er der så godt som ingen, der vil tage stilling til tyveriet af satsreguleringer til dem på overførselsindkomster? PFA-sagen? Ulovlig momsopkrævning af sociale ydelser for mange beboere på landets plejehjem?

Hvis 35 journalister kan lave røre i andedammen med deres bog, så må flere tusinde journalister kunne flytte bjerge.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen