ANMELDELSE. Da min anmelderredaktør bad mig dobbeltanmelde de to nye magasiner ”Status” og ”Illegal”, overvejede jeg et splitsekund at blindanmelde; at skrive min anmeldelse uden overhovedet at læse dem, så forudsigelige syntes jeg magasinerne lød ud fra beskrivelsen af dem: Illegal: et magasin med fokus på legalisering af stoffer lavet af frivillige, og Status, et livsstilsmagasin til Hørsholm+ segmentet, lavet af og for penge.

For at begynde med sidstnævnte forestillede jeg mig fotos af dyre biler, velkonserverede og smilende kvinder, sølvræve skulderomsvøbt i pastelfarvede striktrøjer, lystyachts, liebhavervillaer og tilhørende annoncer for luksuskøkkener, millionklassebiler og formuepleje. På den anden side, tænkte jeg, er der vel ingen – post finanskrise, pre klimakatastrofe – der stadig kan finde på at sende sådan et blad på gaden. Men jo. Status er præcis sådan en osteklokkeudgivelse, der udgives, som om intet var hændt. Som chefredaktør Nils Finderup med ”eksklusiv” hilsen skriver om Status på side 2: ”Det har aldrig før været muligt at ramme en så eksklusiv målgruppe så præcist, og det afspejler sig i magasinets artikler, der gerne skulle give et meningsfuldt pusterum til læserkredsens livsnydende æstetikere”. Det meningsfulde består i denne sammenhæng af (her i stikordsform plukket fra bladet): Audi, Georg Jensen, Gentofte-villa, Jeff Koons, BeoPlay, Emmelie de Forest, Restylane, Leica, creditkortholder af sydafrikansk struds, Le Mans, fotosafari, ny køkkenchef på d’Angleterre og, nårh ja, markiser og gardinløsninger ud over det sædvanlige.

Det er både præcis, som jeg havde forestillet mig og samtidig langt, langt værre. Værre, fordi virkeligheden overgår fantasien: ”En af de ting, som adskiller mænd fra drenge, er deres mere lækre accessories”, og værre, fordi hele herligheden er pakket så umanerlig ueksklusivt ind. Det lykkes simpelthen ikke at bilde læseren ind, at Status er et magasin og ikke et annoncetillæg. Layoutet er gennemsnitligt, typografibehandlingen er udelikat, og det hjælper ikke på klichefyldte rubrikker som ”Et liv i overhalingsbanen” at blive farvelagt med en gradient i candyfloss-farver. Vi køber den simpelthen ikke. Og det skulle jo ellers gerne være hele formålet med Status.

Meget mere positivt overrasker magasinet Illegal: At dømme ud fra konceptet (hvor stofbrugerne kan skaffe penge ved at sælge Illegal i stedet for at stjæle) havde jeg forestillet mig et Hus-forbi-agtigt blad, hvor man bærer over med et ok, men lidt træt layout, fordi udgivelsen tjener et godt formål; at rejse debat, politisk stillingtagen og at sikre sælgernes overlevelse. Helt anderledes skarpt står Illegal imidlertid: Formatet er med sine 19 cm i højden direkte nuttet, layoutet er smukt, og magasinet fremstår sobert, cool og elegant, med fotos og (næsten for lækre og arty) fotocollager, der er nøje udvalgt, afstemt og billedbehandlet.

Illegal belyser gennem et veloplagt mix af artikler, tankevækkende top 20-lister over farlige rusmidler, anmeldelser og hip-hop-tekster, hvorledes 40 års ”War on Drugs” er slået fejl i en tid, hvor der aldrig har været flere og billigere stoffer tilgængelige fra Sydafrika til Skagen, og hvor over en halv million primært unge amerikanere sidder fængslet for at have overtrådt narkotikalovgivningen. I omfang minder Illegal nærmest om en analog single: Lille, handy og overkommelig, omhandlende et snævert emne, som er for nichepræget til at kunne udgives i bogform. Med sin udprægede læsevenlige fremtoning såvel i form som indhold giver Illegal en zapperlæser som mig, der altid er i gang med 10 bøger på en gang, en hurtig mulighed for at få indblik i en problemstilling, en diskussion, der nok ikke ellers ville have fanget min flagrende opmærksomhed i samme grad.

Man kan undre sig over, at udgivelser som Status og Illegal kan trække vejret på den samme medieplanet. Det eneste fællestræk, jeg kan komme på, er, at begge magasiners hovedbudskaber i uklædelig grad fremstår uimodsagt. Men hvor jeg vil græde tørre tårer over Status’ snarlige af iltmangel forårsagede død, vil jeg glæde mig oprigtigt til næste nummer af Illegal.

Magasinet Status udgives af Villabyernes Medie Center og L. A. Media Aps/Luxury Aficionados. Magasinet postomdeles til udvalgte husstande i 3460 Birkerød samt 13 nordsjællandske postnummerdistrikter fra 2800 Kgs. Lyngby til 2970 Hørsholm.

Magasinet Illegal. Se mere på illegalmagasin.dk

Julie Asmussen er grafisk designer og pr-medarbejder