Underholdning udfylder mere og mere tv-sendetid. Men hvad indeholder programmerne, og hvorfor ser vi dem?

ANMELDELSE. Antologien "Underholdende tv" besvarer disse spørgsmål – men den formidler ikke svarene særlig bredt. Et nøglepunkt i tv-underholdning er at gøre det ordinære ekstraordinært. Det er tydeligt i livsstilsprogrammer om rengøring, havearbejde og indretning. Et af bogens mest vellykkede og bredt relevante kapitler opridser de værdier, udsendelserne bygger på og udtrykker. Her er de medvirkende (og seerne) handlekraftige aktører, der med lidt hjælp udefra kan løse deres egne problemer, som i øvrigt aldrig er større, end at de kan klares på en halv time i primetime. Det er privatliv og forbrug, der er i centrum; ikke de familiepolitiske dimensioner og samfundsstrukturerne bag problemerne.
Hos Christa Lykke Christensen er koblingen til den generelle samfundsudvikling dermed klar, og det er kærkomment for læsere, der ikke er velbevandrede inden for medieforskningen. Generelt kræver "Underholdende tv" nemlig en vis indsigt i eksempelvis mediepsykologi og kognitionsteori, og bogen står altså i dilemmaet: Hvem skal man formidle forskning til – andre forskere eller en bredere skare? Hovedparten af Journalistens læsere hører til sidstnævnte, og desværre ligger bidragsydernes hovedfokus ikke her.
Anne Jerslev gør dog en undtagelse og belyser, hvad der gør "Vild med dans" så attraktivt for de kvindelige seere. Det er næppe overraskende, men bestemt interessant at høre modtagernes egne ord om det behagelige ved at diskutere smag uden at risikere noget og om showets evne til at skabe samvær. Omvendt skal man være svært interesseret i tyske tv-kanaler for at få udbytte af kapitlet om det globale tv-marked. Og bidraget om rejseprogrammer forudsætter kendskab til kunsthistorie, turismeteori og mediegeografi for at kunne følge den komplekst tværfaglige udredning om "udsigt som audiovisuel matrice".
Læsevenligheden er generelt svingende. Lange sætninger med bagvægt og kringlede indskud gnubber sig op ad passive verber og stopper tilløb til lystlæsning. Et skrækeksempel: "Det muliggøres gennem derealisationen, der forskyder modtagernes skepsis over for de løsninger, der iværksættes, taksonomisk, hvilket er trivialmytens middel og medieringens nødvendige forudsætning." Selv læst i sammenhængen er det lidt af en mundfuld.
Tv-underholdning er for de fleste en del af hverdagen, og man kan således sige, at forskerne – ligesom programmerne – ualmindeliggør det almindelige. Så vidt jeg kan vurdere, holder de et flot niveau rent fagligt, men desværre er det med antologien om underholdende tv som med sex: Der er ting, der er sjovere end at læse forskning om det.

"Underholdende tv"
Hanne Bruun og Kirsten Frandsen (red.)
Aarhus Universitetsforlag
295 sider, 298 kroner

Mikkel Arre er stud. public, SDU