Bog: Bag magten – om politisk kommunikation
Forfatter: Søren Lippert 
Forlag: Akademisk Forlag (208 sider, 299 kroner)

Anmelder: Troels Johannesen, kommunikationschef i DJ 

Søren Lippert har skrevet en god bog om politik og politisk kommunikation. Gennem 200 sider får læseren en nøgtern og let læselig magtanalyse, som ellers kan være en kompliceret affære. For mange vil ’Bag Magten’ være en grundbog i forståelsen af, hvordan magt vindes, fastholdes og tabes.

Søren Lippert ved, hvad han taler om. Efter en årrække som kommunikationsrådgiver hos socialdemokraterne og som særlig rådgiver for Nick Hækkerup i to ministerier har han set magten administreret, og set den vundet og tabt. På den måde får vi et troværdigt indblik i de store partiers og ministeriernes kultur og dna. 

Noget af det mest interessante ved ’Bag Magten’ er måske den stærke analytiske tilgang, Lippert viser, når han analyserer magtens psykologi: At alle går efter mest mulig magt hele tiden, og at der bag magtens øverste (statsministeren) foregår en konstant magtkamp mellem ministerier, ministre, embedsmænd og særlige rådgivere. Der er magt og kamp om magten i al politik. Selv når det handler om, hvem der placeres i hvilke kontorer, eller hvilke møder man deltager i. Det er til tider nærmest komisk fremstillet, hvordan embedsmænd, ifølge Lippert, bruger ressourcer på at kæmpe sig i nærheden af ministeren – eller holde andre væk.

Bogen rammer plet, når den – igen med udgangspunkt i Lipperts egen analyse – for eksempel forklarer et partis interne magtkampe mellem forvaltningskulturen og formidlingskulturen, hvor centrale rådgivere står i midten. Skægt er det også at sidde og sætte navne på de typer, som Lippert oplister blandt både ministre og folketingsmedlemmer. Det har måske ikke akademisk akkuratesse, men det er et brugbart framework til at forstå forskellige folketingsmedlemmers muligheder og begrænsninger i det politiske spil.

For læsere af nærværende fagblad vil det måske være særlig interessant, at bogen tilbyder et indblik i et ministeriums funktioner og hierarki, og hvordan politiske sager vandrer gennem systemet. Hvordan politik bliver til, og hvordan politikerne bruger medierne. På den måde giver bogen et indtryk af embedsværkets enorme styrke, og ministrenes naturlige svaghed i et parlamentarisk system, hvor politikere kommer og går, mens embedsværket består.

Bogens hovedpointer er måske basale for erfarne politiske journalister, garvede kommunikatører og lobbyister. Men for mange vil beskrivelserne af centraladministrationen i ’Bag Magten’ være noget af det mest pædagogiske og klarest formulerede, der findes på dansk jord. Og alt sammen er det afgørende viden, hvis man vil arbejde tæt på magten.

Undervejs kan man måske sidde og savne de saftige eksempler på magtkampene i S-R-SF-regeringen, som forfatteren var en del af. De kommer aldrig. Og det er ok. For hvad den mangler af røverhistorier, har den til gengæld i langtidsholdbarhed. Og så er det et eller andet sted en pointe i sig selv, at det ikke handler om personer, men om magtens væsen i sig selv. For den vil altid være der – magten – så vi kan lige så godt lære at forstå den.