Bog: Hvad skal vi med mennesker? 

Forfatter: Peter Svarre

Forlag: Gyldendal (256 sider, 300 kroner)

Anmelder: Ulla Bechsgaard, selvstændig journalist, rådgiver og anmelder 

I fremtiden får vi brug for at uddanne folk, som kan danse med kunstige intelligenser. De skal kunne kode computere; men de skal også være gode til noget andet – filme, skrive og fotografere for eksempel. 

Vi er på vej ind i kentaurens tidsalder, mener digital rådgiver Peter Svarre, som netop har udgivet en bog om kunstig intelligens: ’Hvad skal vi med mennesker?’

I denne anmeldelse vælger jeg at rette opmærksomheden på et enkelt kapitel i bogen, Kentaurens tidsalder, som er tankevækkende for redaktionelle medarbejdere. 

Da Peter Svarre var dreng, tilbragte han mange aftener i Dagbladet Børsens redaktionslokale, hvor hans far, Erik Svarre, arbejdede. Det var i 1980’erne, før computeren havde gjort sit indtog. Hans far brugte det meste af sin tid foran en skrivemaskine, hvor der blev kæmpet med de helt rigtige overskrifter til morgendagens avis.

”Efter at 10-20 stykker papir var fløjet igennem skrivemaskinen og sammenkrøllede var landet i skraldespanden, var der altid en overskrift, der ramte plet, og som så blev lagt over til layouteren, der sad med blyanter og linealer og prøvede at få overskrifter, avisartikler og billeder til at gå op i en højere enhed. Når layouteren var færdig, blev artikler, billeder og layouts lagt i en mappe, som røg af sted med taxa til trykkeriet,” skriver Peter Svarre.

Ifølge sønnen arbejdede faren på nogenlunde samme måde i de 42 år, han var ansat på Børsen. Et par år efter at faren gik af, var Peter Svarre tilbage på redaktionen, hvor han fik en rundtur på avisen anno 2018. Nu var billedet helt anderledes:

”Naturligvis var bajerne og smøgerne forsvundet, men den væsentligste forskel var, at algoritmerne havde sneget sig ind i stort set alle arbejdsgange. Alle de yngre journalister brugte det meste af tiden på Twitter, hvor de både kæmpede om at finde de bedste kilder og selv blive markante som Twitter-profiler,” skriver han.

Avisens indhold og overskrifter blev ikke længere styret af journalistisk intuition. Nu sad der en yngre journalist foran fem skærme, der viste, hvordan artikler og overskrifter klarede sig på avisens webside, og mønstre i brugernes adfærd blev anvendt til at optimere overskrifter, omprioritere forsiden og skrive nye historier.

Og det er bare begyndelsen, mener Peter Svarre, som i sin bog diskuterer, om kunstig intelligens er dødens engel eller vejen til mere frihed. 

I disse år skrives mange bøger om maskinlæring og kunstig intelligens. Denne bog adskiller sig ikke meget fra mange andre om emnet … bortset fra kapitlet om kentaurjob og Børsen. Det er en perle for os mediefolk!