Bog: Billedernes Historie – fra hulemaleri til skærm
Forfattere: David Hockney og Martin Gayford

Forlag: Gyldendal (360 sider, 299 kroner)

Anmelder: Martin Kirchgässner, selvstændig infografiker

Hvad har tegnefilmen ’Pinocchio’ med kinesiske træsnit fra 1800-tallet at gøre? Hvordan snød barokkens malere beskueren med forvrængede perspektiver, og hvad betyder de nye teknologiske muligheder for værkernes placering i kunsthistorien? Hvad er kunst? Hvordan opfatter vi billeder? 

Det forsøger den britiske billedkunstner David Hockney og kunstkritikeren Martin Gayford at give svar på i denne samtalebog, hvor billedmediet bliver belyst i en historisk sammenhæng lige fra de første hulemalerier til opfindelsen af fotografiapparatet frem til de digitale billeders indtog i samtidskunsten og moderne medier.

Bogen er bygget op over 18 kapitler, hvor Hockneys tekniske viden om værkernes tilblivelse – lige fra oliemalingens fortræffeligheder fremfor vandbaserede farver til overraskende fakta om detaljer i værkerne – går hånd i hånd med Gayfords overordnede betragtninger om værkernes betydning for beskueren. 

Formen fungerer bedst i de afsnit, hvor briterne afslører nye overraskende vinkler på kendte malerier fra barokken og renæssancen, både maleteknisk såvel som kunsthistorisk. Interessant er det for eksempel at læse deres gennemgang af opfindelsen af camera obscura i 1700-tallet – altså en optisk projektion af et motiv set gennem en linse, som italieneren Caravaggio og andre samtidige malere benyttede som en rekvisit, og som senere udviklede sig til det, vi i dag kender som fotografiapparatet. Var det snyd? Eller blot startskuddet til det, vi i dag betragter som et helt legitimt værktøj i den moderne kunst? 

Hvert kapitel rummer interessante overvejelser om virkemidler og effekter i såvel historisk som moderne kunst, og pointerne underbygges hele tiden af nøjagtige angivelser af navne, årstal og geografisk placering. Det styrker konklusionerne, og man fornemmer gennem hele bogen forfatternes enorme indsigt og leksikale viden om kunst og visuel formidling. Uden at det bliver støvet og kedeligt.

Når samtalen falder på malerkunsten, betoner Hockney flere gange betydningen af kunstnerens tekniske færdigheder som tegner og fremhæver blandt andre Dührer, Michelangelo, Rembrandt og Picasso som de store forbilleder. Men tegnekunsten belyses ikke i andre sammenhænge, hvilket er ærgerligt. Hvem ville ikke gerne høre Hockneys syn på tegneserier og dets virkemidler med billeder sat i rækkefølge sammen med ord – et af 80’ernes største massemedier? En genre, som i dag oplever en renæssance i form af grafiske noveller, og som huser nogle af verdens allerbedste tegnere. 

Til gengæld dokumenterer Hockney på elegant vis, at filminstruktører ofte låner scenografier fra billedkunsten. Vidste du, at Norman Bates’ motel i Hitchcocks gyserklassiker ’Psycho’ er bygget efter et maleri af den amerikanske maler Edward Hopper? På den måde trækkes der elegant en rød tråd fra avantgardemaleriet til filmbranchen i Hollywood. 

’Billedernes Historie’ er en rigt illustreret, informativ og overkommelig gennemgang af billedmediets betydning i en verden, der bliver mere og mere visuel, og den kan tjene til inspiration til det daglige arbejde. Uanset om det er som grafiker, fotograf eller layouter.