De grå poter
Af Jan Cortzen
Børsen 2001
288 sider, 299 kroner

Mon ikke de fleste kender det hjemmefra. Du brænder for noget, synes det er morsomt, vil gerne dele engagementet med andre, men fornemmer hurtigt omgivelsernes reaktion: Batteriet hos modtageren nærmer sig det røde felt, øjnene indstilles gradvist på uendeligt, og kropssproget lader ane, at forsamlingen ikke just er tryllebundet af beretningen.

Sådan omtrent var det at læse Jan Cortzens bog.

Jeg havde ellers glædet mig, for Børsens daværende chefredaktør er en herlig fortæller og en bladskrædder for Herren – tilligemed et stort journalistisk forbillede for undertegnede, der var praktikant under hans vinger. En rigtig god chef og det være sagt i JOURNALISTEN of all places.

Bogen starter fint. Morsomt. Man klukler, men efterhånden, som siderne går, kniber det at holde begejstringen. Der er for mange kuriositeter fra _Executive Class. Der mangler en rød tråd, der mangler lidt holdninger til andre sider af presselivet end striden med Uffe Ellemann Jensen for mere end et kvart århundrede siden, og så er den smækfyldt med faktuelle fejl. Især årstal kniber det med. Forfatterens egen datter beholder samme alder i tre år, han beskriver selvoplevede begivenheder på Politikens redaktion, men daterer dem længe efter, han har forladt bladet for at gå til Børsen, han lader Anker Jørgensen afskedige sig selv ti måneder for tidligt etc. Retfærdigvis skal det siges, at det er første gang, jeg har set en chefredaktør selvudleverende fortælle om en forkert og mislykket fyring af en tillidsmand – fordi Jan Cortzen trods adskillige titler gennem årene er og bliver en god journalist. Summa summarum: En stor del fornøjelig læsning, men køb den ikke som lære- eller historiebog.